Gå til opskrift

Jeps det er den bedste humus jeg har smagt. En original tyrkisk opskrift fra den søde og sjove youtuber, som hedder Rafika. Hun er en populær Youtuber med mere end 1 million subscribers. Jeg har oversat opskriften til dansk og ja….den er så god, som hun fortæller! Hun er en skøn kvinde, som jeg har fulgt noget tid. Jeg elsker at finde de gode gamle originale opskrifter, som bare er simple og lavet med kærlighed og efter traditionelle opskrifter.

Jeg plejer ofte at spise humus i:

  • Tortillaspandekager
  • På rugbrød med avocado ovenpå
  • I burgere som smørelse i stedet for salatmayonnaise
  • Som dressing rørt med lidt cremefraiche, salt, peber og krydderurter

Hummus er en blanding af kikærter, tahin, citronsaft, lidt olivenolie, salt og hvidløg. Du kan fint bruge kikærter fra dåse, som allerede er kogte. Det er det nemmeste. Denne her opskrift tager 5 minutter mere, end hvis du bare propper det hele i en foodprocessor. Men det er helt sikkert det hele værd. Du får en utrolig cremet og lækker udgave, som slår supermarkedernes med flere mil.

Den bedste hummus på 10 minutter

Udskriv
Utrolig velsmagende. Holder sig på køl i ca. 1 uge.
Tilb. tid 10 min
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 dåse Kikærter kogte og drænet
  • 1 tsk hvidløgspulver eller 2 fed hvidløg
  • ½ tsk. salt
  • 3-5 spsk tahini
  • 2 spsk olivenolie
  • lidt citronsaft
  • 6 isterninger

Sådan gør du

  • Pil skindet af kikærterne, da det ikke smager så godt. Man kan komme dem i vand og gnubbe dem let. Så falder skindet let af.
  • Tilføj alle ingredienserne pånær isterninger
  • Blend 1 minut
  • Tilføj 1 isterning pr minut for at nedkøle hummusen
  • Kom den på glas og opbevar på køl i en lufttæt beholder

Video

Write A Comment

Opskrift Vurdering




Pin It