1-1,2kghvedemelDu kan vælge at erstatte 1/3 med fuldkornsmel
50gblødt smør
Sådan gør du
Fordej
Du får hvederne helt op på knopperne ved at lave en fordej dagen før. 200 g mel, 2 dl vand og 10 g gær æltes sammen til en god, fast dej. Den lader du så stå i køleskabet i 24 timer.
Rist kardemommekapslerne på en pande til det dufter herligt. Blend dem herefter i en krydderikværn og sigt så de grønne skaller fra. Du kan i stedet bruge stødt kardemomme, men det bliver ikke helt det samme.
Hæld vand og mælk i en skål, og rør gæren ud heri.
Rør æg, havsalt og rørsukker i væsken, og tilsæt så kardemomme og hvedemel. Vil du have en lidt lettere bolle, kan du droppe mælken og erstatte med vand.
Tilsæt fordejen
Ælt dejen sammen – enten i skålen med en flad grydeske eller i røremaskinen i et par minutter.
Ælt så smørret ind i dejen, til den slipper kanterne på skålen, det tager ca. 5–6 minutter på maskinen, lidt længere tid i hånden.
Lad nu dejen hæve tildækket 2 timer i skålen på et lunt sted.
Vend dejen ud på et melet bord, og tril den ud til en lang pølse.
Del den i 20 stykker, og form dem til boller.
Sæt bollerne på en bradepande med bagepapir, så de står tæt uden at røre hinanden, og lad dem hæve lunt i 2–3 timer, til de har dobbelt størrelse og er hævet sammen.
Bag hvedeknopperne ved 220° i ca. 12-15 minutter.
Vend de færdigbagte knopper ud af bradepanden, og lad dem afkøle på en bagerist.
Skær hvedeknopperne over ved servering, og rist dem sprøde i ovnen i 6–8 minutter ved 200°.