Hjem » Æblechips med kanel
Æblechips med kanel

Æblechips med kanel

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

De her æblechips, de smager bare så godt. Det er nok den nemmeste opskrift, der kommer til at ligge her på bloggen. Kun fire ingredienser, what!? De kræver dog lidt tålmodighed, da de skal have 2½ time i ovnen…gaaab. Så står man lige nu og her og har en sød tand, skal man måske finde noget andet, indtil de er tørret. De kan dog laves i god tid og opbevares i et glas. Jeg vil nu sige, at herhjemme holder de ikke så længe.

Spice it up!

Jeg elsker, at man kan lave disse lækre chips uden brug af fedtstof. Der bruges en smule sukker, men det er jo ingenting i forhold til, hvad det gør ved kalorieskalaen. I denne opskrift er det så smart, at man laver en tynd sirup, da det hænger godt ved de kære chips. På den måde kan man også få lidt sukker til at strække sig langt. Jeg har valgt at bruge kanel som krydderi, men i princippet kan man bruge alle mulige andre krydderier. Jeg har lige sendt manden afsted efter lakridspulver. Det må da også smage godt. Eller det hollandske speculoos krydderi. Give it to me baby! 🙂

Kend dem på knækket

Jeg vil lige sige at når de kommer ud af ovnen, er de stadig lidt bløde. De bliver dog stive, når de køler af. Hvis du oplever, at de stadig er bløde, selvom de bliver kolde, så prop dem en tur i ovnen igen. Så er de nemlig ikke helt tørret færdig endnu. De skal være tørre for at kunne holde sig i flere dage, ellers vil de mugne efter noget tid. Det gør dem også sådan lidt chipsagtige. Man kan faktisk fint lave en lille dip til også. Nå, opskriften kommer her:

Æblechips med kanel

Udskriv

Ingredienser

  • 2 æbler
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk sukker kan udelades

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen på 120 grader.
  • Skær æblerne i tynde skiver. Du kan evt. bruge et mandolinjern
  • Fordel æblerne bagepapir.
  • Drysses med kanel.
  • Bages i ovnen ved 120 graders varmluft i ca. 90 minutter, indtil de er tørre og sprøde.

Andre relevante artikler

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy