Æbleskiver med kærnemælk
Supermarkederne er så småt begyndt at fylde Karen Volf æbleskiver i dybfryseren. Men hvorfor ikke hygge sig med at lave sine egne? Det gør jeg oftest selv.

Æbleskivepande
For at kunne lave æbleskiver får du brug for en æbleskivepande. Jeg har selv en i støbejern designet af Kokken Claus Holm. Det er en tung fætter, som også kan bruges til muskeltræning 🙂
Se flere juleopskrifter her


Opskriften har jeg fra et gammelt udklip i en avis. Den er fra min barndom og lå blandt mine mors opskrifter. Den gang var der ingen Internet, så man samlede opskrifter fra aviser, reklamer eller supermarkederne, som ind i mellem udgav små samlekort med diverse spændende retter.
Variation
Der findes et hav af forskellige æbleskive opskrifter i dag. De kan varieres på mange måder. Min opskrift er en “standardmodel” som derefter kan varieres, som man ønsker. Du kan variere æbleskiveopskriften på følgende måde:
- Du kan erstatte 1/3 af hvedemelet med fuldkornsmed, hvis du gerne vil have flere fibre ind i dejen.
- Du kan ligge et stykke æble i dejen, efter den er hældt i panden. Sådan gjorde man i gamle dage – deraf navnet æbleskiver.
- Prøv at komme ½ tsk. Nutella i hver æbleskive. Det er lækkert!
- Du kan parfumere dejen ved at tilføje kardemomme, vaniljesukker, rosiner eller revet citronskal. Det giver en herlig duft.
- Du kan erstatte kærnemælk med almindelig mælk.
- Du kan dele æggene i æggeblomme og æggehvide. Så blandes æggeblommerne i sammen med mælken. Herefter pisker du æggehviderne stive og vender dem i dejen. Dette giver nogle mere luftige æbleskiver.
FAQ
Hvor meget koster det at lave en portion æbleskiver?
Det koster 12 Kr. at lave 25 æbleskiver, som i opskriften. Dette er beregnet ud fra de præcise mængder, der er i opskriften. Priserne på råvarerne er fra Rema1000 (november 2022). Der er ikke medregnet udgifter til el og vand.
Hvor mange kalorier er der i en æbleskive?
Der er 56 kalorier i en æbleskive. Man serverer typisk 3 stk. på en tallerken med 1 spsk. flormelis og 1 spsk. marmelade. Sådan en portion vil indeholde 239 kalorier.

æbleskiver
Equipment
- Æbleskivepande
- Kødnål eller gaffel
- Køkkenvægt eller decilitermål
Ingredienser
- 250 g hvedemel ca. 4 dl
- ½ spsk sukker
- ½ tsk salt
- 1 tsk natron
- 2 æg
- 4 dl kærnemælk
- 2 spsk flydende margarine eller smør
Sådan gør du
- Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.250 g hvedemel, ½ spsk sukker, ½ tsk salt, 1 tsk natron
- Æg og kærnemælk røres i.2 æg, 4 dl kærnemælk
- Dejen røres indtil den er blank og glat.
- Æbleskivepanden varmes godt igennem på kogepladen.
- Kom lidt fedtstof i hver fordybning.2 spsk flydende margarine
- Når fedtstoffet er varmt, fyldes alle fordybninger 3/4 op med dej.
- Når underkanten er fast og lysebrun vendes æbleskiverne med en kødnål eller gaffel.
- Æbleskiverne skal bages helt igennem, da de ellers falder sammen.
- Serveres med lidt syltetøj, sukker eller florsukker.
Noter
- Du kan erstatte 1/3 af hvedemelet med fuldkornsmed, hvis du gerne vil have flere fibre ind i dejen.
- Du kan ligge et stykke æble i dejen, efter den er hældt i panden. Sådan gjorde man i gamle dage.
- Du kan tilføje ½ tsk. kardemomme til dejen sammen med natron. Det giver en god duft.
- Du kan erstatte kærnemælk med almindelig mælk.
- Du kan dele æggene i æggeblomme og æggehvide. Så blandes æggeblommerne i sammen med mælken. Herefter pisker du æggehviderne stive og vender dem i dejen.
Nutrition
Kilder
Foto af Rasmus Gundorff Sæderup fra Unsplash