Argh! Jeg glemte det vigtigste. Aftensmaden 🙂 Idag stod den på bøf med ovenstegte pommes frites og gulerødder samt fedtfattig bearnaisesauce. Nej det er ikke Knorr Bearnaise. Jeg skulle lige prøve en opskrift af, som bestod af: blendede kogte kartofler, gulerødder og løg. Tilsat 1 æggeblomme, 1 tsk. bearnaiseessens, 1 tsk. estragon og lidt salt og peber., lidt mælk og 1 spsk. oliemargarine. Ja, jeg var for doven til selv at lave essensen, nu har jeg jo ellers lært hvordan på skolen, men så skulle jeg ud at handle ind for at købe estragoneddike, og det orkede jeg ikke…. Jamen det regnede jo! 🙂
Se flere af mine spændende opskrifter på saucer her
Jeg var noget spændt på saucen. Den var ikke værst. Det er klart en ægte bearnaise er nummer 1. Men taget i betragtning af at denne fedtfattig bearnaisesauce var næsten fedtfri, så var smagen god, og så kunne man jo guffe løs, når jeg nu vidste, at det ikke var den slags, som blev hængende på sidebenene. Min mand var også vild med den. Så det var fedt! Retten manglede lige lidt salat, men den har vi tilgode i morgen. 🙂


Fedtfattig bearnaisesauce
Ingredienser
- 2 kartofler (kogte)
- 2 gulerødder (kogte)
- 1 løg (i tern)
- 1 æggeblomme
- 1 tsk bearnaiseessens
- 1 tsk estragon
- salt og peber
- 1 spsk minimælk
- 1 spsk. oliemargarine
Sådan gør du
- Kog kartofler og gulerødder i en kasserolle med vand og salt
- Svits løg i lidt olie
- Tilsæt kartofler og gulerødder
- Blend det hele med resten af ingredienserne
- Smag til med salt og peber
1 Comment
Den fedtfattige bearnaise sovs lyder spændende, den kunne jeg tænke mig at prøve.