Jeg vil lige dele et link med jer til siden “alt om kost”. Officielt hedder den www.altomkost.dk og hører under Fødevarestyrelsens hjemmeside. Jeg elsker denne side og kan bruge langt tid på at surfe rundt herinde
En hjælp til danskerne
Hvorfor er denne side så interessant tænker du nok? Jo ser du, har du lyst til at spise og leve sundt men mangler lidt inspiration, så er denne side et godt sted at starte. Det skal lige siges at her findes en del informationer, som er skabt for at hjælpe raske mennesker.
Her finder du artikler om vægttab
Der sidder ikke en eller anden fed bagmand med tanke om at sælge et slankeprodukt eller et sindssygt tiltag som bare skal gøre os med lidt ekstra på sidebenene endnu mere frustrerede over alle de forskellige tilbud, der findes til overvægtige. Siden er ligesom forbrugerstyrelsen skabt til at hjælpe os danskere, uden at have et kommercielt formål. Jeg tror at de fleste ved at man får det utroligt godt af at leve sundt, That’s a fact 🙂
Et godt råd
Hjemmesiden giver et godt svar på, hvordan man lever sundt med ganske almindelige levnedsmidler, som vi kan finde i det daglige supermarked eller discountbutik. Jeg har brugt siden meget til research, da jeg gik på grundforløbet mad til mennesker, og fandt derigennem ud af at denne side er et utroligt godt redskab for alle, som ligesom jeg ind i mellem “glemmer”, hvordan man bør spise.
Jeg syntes især her efter jul har det været utroligt svært at komme “back on track”, og der er for mit vedkomne ikke sket det helt store på vægtskalaen. Men så er det rart, at man har denne side at læne sig op ad.
Det vigtigste at finde
Jeg vil lige remse nogle af de forskellige ting op, som man finder på siden og som er særligt brugbare:
- De 8 kostråd
Disse råd fortæller os, hvordan vi dagligt bør leve mht kost og motion. Hvis alle danskere fulgte disse råd, ville hjertekarsygdomme, kræft og andre livsstilssygdomme falde markant og vi ville leve længere. - Opskrifter
Her finder du en god samling af sunde opskrifter til morgenmad, frokost, madpakken, mellemmåltider, aftensmaden, ja stort set til hele døgnets måltider. - Anbefalinger
Der kan være forskel på, hvordan vi bør leve og spise alt efter om man er barn, voksen eller ældre. Her finder du nogle gode tips til hvad man bør overveje at komme i indkøbskurven og hvad man bør begrænse. Der er også omtalt, hvad gør man, når ens barn bliver kræsent, eller når en ældre person har mistet appetitten. Der findes råd om vitaminer osv. - Fakta
Herunder finder du en masse oplysninger om de næringsstoffer, der findes i den mad, vi spiser. Der står en del om hvorfor vi fx skal spise groft brød med mange fibre, hvilken betydning har det, at vi spiser meget junkfood og fedtholdigt mad. Her finder du svar på flere lignende spørgsmål.
Siden indeholder en del tekst og få illustrationer hist og her. Personligt ville jeg nok foretrække lidt flere illustrerede forklaringer, men teksten er tilgengæld heller ikke tung og kedelig. Prøv at bruge nogle minutter på hjemmesiden og se om I finder den lige så inspirerende som jeg 🙂