Hjem » Bladankage

Bladankage

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Bladankage

Mangler du en kage til Halloween eller en anden sjov lejlighed, så kunne denne opskrift på bladankage være et godt bud. Den er nemlig helt grøn!

Bladankage er endnu en kage fra min barndom. Det er en dejlig svampet kage med smag af mandelessens. Kan du lide mazarinkage, så vil du også kunne lide denne kage.

Den grønne farve stammer fra frugtfarve, som tilsættes dejen. Egentlig kunne man lave den i alle mulige andre farver også.

En barndomskage

Denne kage bagte jeg ofte til min familie, da jeg var barn. Jeg var ikke særlig gammel, da jeg fik lov til at bage derhjemme. Dette var til stor glæde for hele familien. Den gang var det ret almindeligt at bage bradepandekager. Opskriften har jeg derfor fra min mor, som i sin tid skrev den ned på en lap papir.

Kitchen One reklame
– reklame –

Fordelene ved bradepandekager er, at de er billige velsmagende kager, som rækker til mange mennesker. Disse kager består ofte af simple og få råvarer. Bladankage er sådan en af slagsen.

Kagen på billedet er lavet i en springform. Opskriften er halveret for at dette var muligt. Springformen måler 25 cm.

Pund til pund kage

Det er en pund til pund kage med lige dele sukker, mel og fedtstof. Derefter tilsætter man æg, bagepulver, mandelessens og frugtfarve.

Man glaserer kagen med glasur. Jeg brugte altid hvidt glasur, men ofte ser man den med brun kakaoglasur. Man kan komme rosiner i selve kagedejen. Det har jeg dog aldrig brugt, da de fleste i min familie ikke er fan af rosiner.

Hvis du kommer rosiner i dejen, så er det vigtigt at blande dem med lidt af melet. Ellers vil de ofte klumpe sig sammen eller synke til bunds i kagen.

Se flere opskrifter på kager her


Ankersrum assistent

En rørekage

En bladankage er en rørekage. Det vil sige, at man rører en let og luftig dej med spartel i en røremaskine. Det giver en dejlig svampet kage, som ikke bliver tør. Jeg har selv en gammel Electrolux Assistent. Den har ingen spartel. Men røremaskiner som Kenwood eller KitchenAid har spartler.

Det er vigtigt, at råvarerne har samme temperatur. Hvis du har set Bagedysten, så sker det ind i mellem at deres deje skiller. Dette kan skyldes temperaturforskelle på ingredienserne. Derfor er det en fordel, hvis du tager æggene ud i god tid og lader margarinen eller smørret stå og blive blødt. Man kan sige, at denne type kage bliver bedst, hvis man forbereder sig i god tid 🙂



FAQ

Hvad koster det at lave en bladankage?

Det koster omkring 70 Kr. at lave en bladankage. Dette er beregnet ud fra de nøjagtige mængder, som er i opskriften og efter priser fra bl.a. Rema1000. Der er ikke medregnet udgifter til el og vand. Det er især frugtfarve og mandelaroma, som får prisen til at stige. Ellers er de andre råvarer ofte billige. Men prisen vil variere alt efter, om man er heldig at finde varerne på tilbud.

Hvor mange kalorier er der i et stykke bladankage?

Der er ca. 439 kalorier i et stort stykke bladankage på 107 g. Indholdet af kalorier skyldes især det høje fedtindhold i kagen. Omkring halvdelen af kalorierne stammer fra fedtet i kagen. Fedtet findes i margarinen. Fedt er det næringsstof, som indeholder flest kalorier pr gram. Så det er ikke så underligt, at der er mange af dem i denne kage.

Hvis du vil undgå for mange kalorier en dag, hvor du har lyst til kage, så prøv evt. at springe et måltid over efterfølgende. Du vil sikkert også være mæt et godt stykke tid efter. Man kan også vælge at tage et mindre stykke. Det kan godt føles som lidt, men her kan det hjælpe at spise langsomt og nyde det.

Der findes mange råd. Men en ting er sikkert: Ingen skal have dårlig samvittighed over at spise et stykke kage 🙂

Bladankage

Ret: Bagværk
Køkken: Dansk
Keyword: kage
Forb. tid: 15 minutter
Bagetid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 18 stk
Kalorier: 439kcal
Cost: 70 Kr.
En dejlig svampet bradepandekage med smag af mandelessens
Udskriv

Equipment

Ingredienser

Kagedej

  • 500 g margarine eller smør
  • 500 g sukker
  • 5 æg
  • 500 g hvedemel
  • 3 dl mælk
  • 1 tsk bagepulver
  • 3-4 spsk mandelessens
  • 3-4 spsk frugtfarve

Pynt

  • 6 spsk vand
  • 1 dl kakaopulver udelades hvis du ønsker hvidt glasur
  • 200 g flomelis

Sådan gør du

Kagedej

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader C
  • Margarine og sukker røres hvidt og luftigt i en røremaskine med en spartel ved høj hastighed. Skålens kanter skrabes ned et par gange undervejs.
    500 g margarine, 500 g sukker
  • Æggene tilsættes 1 ad gangen og røres ud i massen. Rør dejen ved mellem hastihed, da du ellers kan slå luften ud af dejen. Skålens kanter skrabes ned et par gange.
    5 æg
  • Bland mel og bagepulver sammen og sigt det.
    500 g hvedemel, 1 tsk bagepulver
  • Kom skiftevis melblanding, mælk i dejen, imens der røres ved lav hastighed.
    3 dl mælk
  • Til sidst kommes mandelessens i og frugtfarve.
    3-4 spsk mandelessens, 3-4 spsk frugtfarve
  • Kom dejen i en bradepande med bagepapir.
  • Bag kagen ved 180 grader C i ca. 45 minutter. Den skal ikke være helt gennembagt. Du kan stikke i kagen med en kødnål. Der må gerne hænge en smule dej ved nålen.

Pynt

  • Varm vandet i en elkedel, mikroovn eller kasserolle.
    6 spsk vand
  • Rør kakaopulveret ud i vandet. Kakaoen udelades hvis glasuren skal være hvid.
    1 dl kakaopulver
  • Tilsæt flormelis og rør det hele til en ensartet flydende masse.
    200 g flomelis
  • Når kagen er afkølet, glaseres kagen med glasuren.
  • Kagen er nu klar til servering. Den bliver dog bedre, hvis du venter lidt. Den er ekstra god dagen efter, at den er blevet bagt og kan holde sig i flere dage.

Video

Nutrition

Serving: 107g | Calories: 439kcal | Carbohydrates: 49g | Protein: 5g | Fat: 25g | Saturated Fat: 7.1g | Polyunsaturated Fat: 6.9g | Monounsaturated Fat: 6.7g | Cholesterol: 55mg | Sodium: 0.18mg | Potassium: 96mg | Fiber: 1.03g | Sugar: 29g | Vitamin A: 237IU | Vitamin C: 0.23mg | Calcium: 61mg | Iron: 0.62mg

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy