Hjem » Blod på tanden til gymnastik
Blod på tanden

Blod på tanden til gymnastik

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Første gymnastiktime er gennemført. Yes! Det var en fed oplevelse. Jeg glæder mig allerede til næste gang. Instruktøren var en bette dame midt i 50’erne, tror jeg. Men det skulle man ikke lade sig narre af. Sikke en lille energibombe. Hun susede rundt i salen, råbte, sang og sprang som en græshoppe rundt imellem os. Så faldt tempoet, men vi kom ikke til at hvile på laurbærrene trods det. Ballerne skulle strammes og bækkenet vippes frem og tilbage til gymnastik. Havde der været et spejl, måtte der have været lidt Rod Stewart over de moves.

Superman og spandex dragt

Vi svingede armene, imens jeg med et smil på læben tænkte tilbage på min barndom. Da var jeg til fastelavn iklædte et Superman kostume. Jeg kan huske, at jeg lånte min mors eyeliner og malede et tyndt fint sort overskæg. Jeg syntes, det var så sjovt at have skæg, så jeg tegnede det op flere gange den dag. Nå, tilbage til gymnastiksalen…

Læs flere spændende blogindlæg her

Vi skulle nå tæerne med strakte ben. Jeg håbede og krydsede både fingre og tæer for at mine nye gymnastikbukser ville holde til den udstrækning. De var jo ret billige, og måske var det ikke uden grund. Sikke et syn for guderne, hvis det skulle ske, at de sprang. Jeg stod jo forrest i rækken. Bluuueee mooon… Tænk hvis det samme skulle ske for mig som for den britiske bobslæde deltager Gillian Cookes. Hendes spandex dragt revnede for åben skærm og afslørede et par blottede baller, da hun var ved at sætte af fra start. Kan I huske den episode? Jeg husker at Johannes Langkilde fra TV 2 var ved at dø af grin. Men mine bukser holdt heldigvis fint til alle øvelser.

Flyver afsted

Timen gik så hurtigt til gymnastik. Vi blev lovet, at det nok skulle blive hårdere fremover. Ok så. Jeg forbereder mig til næste gang. Ligesom Demi Moore gjorde det i G.I Jane, da hun ville være elitesoldat. Så går det nok. Dog undlader jeg at barbere mig skaldet 🙂

Jeg ved, at jeg snart får en travl periode, når bachelorprojektet skal skrives. Havde jeg haft tiden måtte det nye gymnastikhold gerne afholdes et par gange i ugen. Men det er sikkert fint, som det er. Så er der også plads til alle de andre ting, som hverdagen er fyldt med for tiden. Hvor er jeg bare glad for at være kommet afsted. Og tænk – det her er bare begyndelsen. Hvad mon der mere er i vente?

Andre relevante artikler

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy