Burgerboller med fuldkorn
Her får I min bedste opskrift på burgerboller.
Burgerbolleopskriften er meget basic. Ikke noget med stenalderboller eller Brioche. Bare helt almindelige burgerboller. Der er godt med fibre i uden, at den bliver “for tung”. Burgerbollerne bliver flotte dvs. med en lækker krumme og en super gylden og blank overflade med små prikker af sesamfrø.
Opskriften har jeg fra min læretid som ernæringsassistent. Da lavede vi disse boller på skolen i Holstebro. Den er oprindeligt udviklet af en af kokkene, så vidt jeg ved. Men mon ikke han i sin tid har fået den af en af bagersvendene? 🙂
Det er om ikke andet en god en af slagsen og burgerbollerne er lette at lave.
Find flere opskrifter på brød og boller her
Hvad koster det at lave burgerboller?
Det koster 16,50 Kr. at lave 16 burgerboller. Dette er beregnet ud fra den præcise mængde råvarer, som fremgår af opskriften. Der er ikke medregnet omkostninger til vand og el. Prisen er beregnet ud fra priserne på Rema1000s hjemmeside.
Ideer til toppings
Ja hvad kan man egentlig ikke komme i en burger er nok nærmere spørgsmålet. Der er mange kombinationsmuligheder. Oftest spiser vi burgere med bøf, salatblade, agurk, tomat, ristede og rå løg, mayo, ketchup og remoulade. Jeps, sådan har jeg altid spist dem siden min barndom. Men det er nu også godt med en mere simpel udgave som med pulled pork, coleslaw og bbq sauce.
Her er nogle forslag til toppings:
- Klassisk cheeseburger med iceberg salat, oksebøf, cheddar, tomat og hakket løg
- Pulled pork med coleslaw og BBQ sauce
- Oksebøf med pandestegte løg, spidskålssalat, og tomatketchup
- Flæskesteg med rødkål, æbleskiver og salatblade
- Kyllingeburger med hakket kyllingebøf, hovedsalat, coleslaw, rødløg, jalapeno, cheddar og avocado
- Fiske-krebinetter med karrydressing, spidskål, rødløg og æble
- Bøfsandwich med pandestegte løg, syltede agurk og brun sovs
- Pulledkylling med agurkesalat og chilisauce
- Pizzaburger med tomatsauce, oksebøf, mozzarella, pepperoni og parmesan
- Falafelburger med falafler, yoghurtdressing, salatblade og tomat
Burgerboller
Equipment
- Bageplader
- Pensel
Ingredienser
- 1 pk gær
- 4 dl vand
- 1 spsk sukker
- 1 tsk. salt
- 1 æg
- 2 spsk olie
- 100 g grahamsmel
- 500 g hvedemel
Pynt
- 1 æg
- 2 spsk yoghurt eller creme fraiche
- 1 spsk olie
- 1 dl sesamfrø
Sådan gør du
- Gær, vand, sukker, salt, æg og olie piskes godt sammen.1 pk gær, 4 dl vand, 1 spsk sukker, 1 tsk. salt, 1 æg, 2 spsk olie
- Tilsæt grahamsmelet og derefter hvedemelet. Ælt dejen færdig indtil, den er blank og smidig.100 g grahamsmel, 500 g hvedemel
- Lad dejen hæve tildækket og lunt i ca. 30 min.
- Del dejen i 16 stykker, og form hvert af dem til en bolle, som trykkes flade. Du kan også bruge en kagerulle.
- Læg bollerne på en plade med bagepapir.
- Dæk med plastfolie, og lad bollerne hvile i 10 min.
- Brødene trykkes lidt mere flade med fingerspidserne.
- Yoghurt, æg og olie piskes sammen med en gaffel.1 æg, 2 spsk yoghurt, 1 spsk olie
- Pensel bollerne forsigtigt med yoghurtblandingen.
- Drys med sesamfrø.1 dl sesamfrø
- Lad dem hæve ca. 20 minutter igen.
- Bag burgerbollerne i 10-12 minutter ved 180 grader C.
- Server burgerbollerne lune med et par hakkebøf, salatblade, agurk, tomat, løgringe og dressing.
Video
Noter
- Burgerbollerne kan fryses og holder sig ca. 6 måneder på frost