Jeg forsøger så vidt muligt at lave en YouTube-video til så mange artikler som muligt. Det er et tidskrævende arbejde, og derfor findes der ikke så mange YouTube-videoer endnu på min kanal. Men det kommer forhåbentligt med tiden.
Jeg har altid været en nørd og elsker at arbejde med multimedia. Derfor får jeg meget tid til at gå med at optage videoer hjemme. Jeg bruger et lille digitalt Canon M50 kamera og en Røde mikrofon. Jeg optager også nogle gange med min mobiltelefon, som er en Samsung S21. Det er egentlig utroligt, så god kvalitet et kamera i en mobiltelefon har i dag.