Hjem » Den første levering fra Aarstiderne
Levering-aarstiderne

Den første levering fra Aarstiderne

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

I går skete der bare så mange gode ting. Jeg fik den første levering af varer fra Aarstiderne. Jeg fik lærerplads som ernæringsassistentelev i et køkken på et gymnasium i samme by, som jeg bor i. Ja, tænk en gang at være så heldig! Dette år har bare været fyldt af så mange gode oplevelser, at ind i mellem frygter jeg, at kurven snart knækker. Men lad os håbe at det fortsætter lidt endnu 🙂

Den længe ventede dag

Jo, så kom den længe ventede dag. Jeg havde for første gang bestilt en kasse med økologiske frugt- og grøntsager fra aarstiderne. På deres hjemmeside kan man vælge imellem flere forskellige pakkeløsninger med frugt, grønt, kød, fisk – ja selv måltidspakker med flere forskellige retter.

Drejer det sig om kølevarer, leveres de en flamingokasse med is, så varerne holder sig kolde, indtil man kommer hjem. Det er da smart, hva. Jeg syntes, at det er fedt, at man slipper for selv at suse rundt i byen efter de forskellige varer og så elsker jeg at indholdet variere. Så “tvinges” man jo til at lave nogle forskellige retter og finde nye opskrifter. Det er bare fedt! Kassen indeholder et hæfte med opskrifter og ideer til, hvordan man kan bruge indholdet. Hvis der er beskadigede varer, sender man en mail til kundeservice med foto, og så bliver varen krediteret på næste faktura.

Læs flere blogindlæg her

Havde vi råd købte vi økologisk kød, men jeg er på su og min mand får pension, så der er ikke penge til dyrevelfærd og bedre smagsoplevelser i så høj grad. Men man kan også få nogle fine resultater med “almindelige” råvarer.

Sikke et syn

Prøv at se engang. Sikke et syn. Det skal slå til helt indtil fredag i næste uge, hvor næste kasse kommer. Jeg har tænkt mig at prøve en anden kasse, hvis det viser sig, at det kniber for at få det hele brugt. Men det må tiden vise. Denne kasse kaldes for “stor mixkasse” og er egentlig beregnet til 3-5 personer.

Men nu er det første gang, og så er det lidt svært at vurdere, hvor meget er nok osv. Kassen kostede 241 kr. Der er ingen fragtomkostninger, så længe man bestiller for min. 170 kr. Man behøves ikke at få leveret hver uge. Det kan man selv regulerer på deres hjemmeside. Man giver et engangsbeløb på 40 kr. til emballage, og så bytter man kasse ved hver levering.I går stod aftensmaden på kylling med kartofler, skysauce og en lækker salat, hvor jeg brugte lidt persille, peberfrugt og æble fra kassen.

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy