Du kender det sikkert. Det der med at komme i gang og så gå i stå. Jeg kender det selv alt for godt. Eksperterne siger, at det er den overbeskyttende hjerne, som prøver på undgå forandring. Hjernen forsøger at beskytte dig mod forandring. Hvad er lige mere irriterende, når man nu ellers så gerne vil i gang med vægttabet. Man kan også kalde det for den dovne hjerne, som forsøger at spare energi. For det er det, som ofte sker. Men man skal ikke lade dig narre, for du og jeg er meget stærkere, end vi tror.
“Det er ikke dig, som er doven.
Det er din hjerne.”
Forandring
Vi drømmer om forandring. Vi drømmer om vægttabet på de 40 kilo, som har sneget sig lige så stille på de sidste 20-30 år. Men så er det ligesom, at når drømmen skal blive til virkelighed, går det godt i starten. Men vægttabet går så i stå efter en uge, en måned eller et halvt år. Hjernens overtalelsesevne er fænomenal til at bremse os. Den er nemlig slet ikke primet til al den forandring. Hvis du først har fundet en sti for mange år siden – om den så har givet vægtøgning eller ej – men alligevel får livet til at fungere, skal der en del overtalelsesevne til at gå en anden vej. Det er ikke dig, som er doven. Det er din hjerne. Den vil allerhelst, at du bare fortsætter samme vej, som du plejer.
“Vi har alle prøvet situationer, som virkede umulige, men som vi alligevel løste.”
Begivenheder
Men prøv så at tænk på, hvornår du sidst har krydset en af dine grænser. Der har sikkert været begivenheder i livet, hvor du følte, at du ikke kunne mere, men så var lokummet ved at brænde, og du gjorde alligevel en ekstra indsats og klarede den.
Det kan være dig som har løbet en marathon, og tænkte: “Nu kan jeg ikke mere!” Men jublen fra publikum eller den high five du fik af en af dine medløbere, gav lige det sidste, der skulle til for, at du løb de sidste 5 kilometer og krydsede mållinjen.
Læs flere artikler om vægttab og strategier her
Eller dig, som stod med arbejde til op over ørerne og en deadline, som nærmede sig med lynets hast, men alligevel fik afleveret opgaven til tiden. Eller dig som læste til eksamen og følelsen af at blive kvalt af nervøsitet, bøger, rettelser og referencelister, var så stor, at det hele også kunne være lige meget. Men så alligevel kom du igennem prøven, og det blev atter mandag morgen.
Vi har alle prøvet situationer, som virkede umulige, men som vi alligevel løste.
“Det kan virke som en ensom rejse… Men bare rolig. For du er ikke alene.”
Lige som et marathon kan en vægttabs rejse bestå af situationer, som kan være særdeles berigende lige såvel, som de kan være smertefuld ind i mellem. Men præmien er utrolig stor, når du kommer i mål. Men det lykkedes særligt pga. støtten fra dine medmennesker eller troen på dig selv.
Du er ikke alene
Det kan virke som en ensom rejse, man må klare alene. Men bare rolig. For du er ikke alene. Din bedste ven er med dig, hvor end du går. Næste gang du står op, så prøv at gå ud på badeværelset. Stil dig foran spejlet og kig op. Det kan være støvet efter mange års bekymringer, skam og skæld ud. Det tørrer du væk. Din bedste ven er med dig, og står lige der og kigger dig i øjnene.
Tænk på hvordan du snakker til din bedste ven. Er det skæld ud og løftede pegefingre? Hvis I to skal være rejsekammerater, vil det allerbedste være at blive bedste venner. Det første skridt på din vægttabsrejse er derfor at øve dig i at snakke pænt til dig selv. Din ven har ikke brug for mere skæld ud men i stedet for støtte, omsorg, at blive heppet på, et klap på skulden, kærlighed og ros.
Kilder
Inspireret af Mel Robbins
Bog: Judson Brewer: The craving mind