Hjem » Easy peasy græskarsuppe med gulerod og timian
Nem græskarsuppe

Easy peasy græskarsuppe med gulerod og timian

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Nå, nu kommer den første ultra nemme opskrift med et færdigkøbt produkt. Nemlig Arlas græskarsuppe. Jeg syntes, at det er rart ind i mellem at have en backup plan med noget nemt i skabene, som let kan tilberedes i en fart. Det kan være, hvis man har haft en travl dag, madplanen er gået i vasken, eller når man ikke lige fik handlet ind på vej hjem fra arbejde eller skole. Så kan man alligevel lave noget, som smager godt. Alligevel har jeg valgt at tilføje lidt ingredienser for at gøre det hele lidt mere spændende og smagfuldt. Retten giver 469 kcal pr person, og det er inkl. brød.

Sådan er livet. Det kører ikke altid bare på skinner. Eller også er det blot en af de dage, hvor lysten til at lave mad, ikke er så høj. Når det sker for mit vedkomne, er der oftest en grund til det. Det kan være, at jeg har været træt eller har haft for travlt med alt muligt andet, som har været vigtigere. Det handler tit om prioritering, og nogle gange må mad skippe sin første plads med noget andet.

Slut med forbudt

Der findes en del færdige produkter, som oftest blot skal varmes op. Er de så “sunde” nok tænker du måske 🙂 Om det er godt eller skidt, sundt eller usundt, sort eller hvidt kan egentlig bedst vurderes ud fra, hvad man ellers spiser i løbet af dagen eller i ugen eller måneden. Måske er det ikke så sort hvidt alligevel. Måske er der en mellemvej, hvor der er plads til lidt af hvert. Der findes faktisk en god bog, som skriver om emnet. Den hedder “Slut med forbudt” og I kan læse mere om den her.

Når det skal være nemt

Før hen bestilte jeg ofte pizza, grill mad eller lignende flere gange i ugen. Det er nu slut! …. næsten 🙂 Det sker stadig, at der bliver bestilt en pizza. Det er dog ret sjældent. Der er så utroligt mange kalorier i. Så skal jeg nogenlunde overholde kalorieindtaget, kan jeg ikke spise mere en blot en lille slice. Eller også må jeg springe to hovedmåltider over i løbet af de næste par  dage. Hvem får lige gjort det? Så købepizza er blevet en nødløsning herhjemme. Eller også laver jeg den selv med færre kalorier i. Jeg smider opskriften herind på et tidspunkt. I det hele taget er det min plan at udgive endnu flere nemme opskrifter herinde med tiden. Jeg kan høre på andre og ved også fra min egen erfaring, at det ofte er der, det bliver lidt svært. Så “falder” man i, som man siger, og pizzamanden bliver modtaget med et kæmpe kys (stakkel), når han endelig dukker op.

S(v)uppetid

Jeg faldt over Arlas supper her forleden dag i Kvickly og tænkte: “Det kunne vi da godt prøve”. Jeg vil gerne indrømme at antallet af gange, jeg har prøvet dem før, kan tælles på en hånd. Det skyldes at supper er ofte ret nemme at lave fra bunden. Vand, grøntsager, peberkorn, salt – koge, blende, tilsmagning og voilà! Jeg vil prøve at lægge et par af mine ynglings opskrifter på suppe herind på et senere tidspunkt. Så kan I se, hvad jeg mener 🙂

Ombytningsliste

Først vil jeg lige sige, at syntes man suppen smager godt, som den er lige fra kartonen, så kan man springe hele tilsmagningsdelen over.

  • Gulerødder kan erstattes med pastinak eller selleri
  • Bacon kan erstattes med skinke- eller kyllingetern. Den fedtreducerede version kan købes i Kvickly.
  • Græskarkerner kan erstattes med solsikkekerner eller brødcroutoner
  • Balsamicoeddike kan erstattes med noget andet syrligt som fx æblecidereddike, citron- eller limesaft

Nem græskarsuppe med bacon, græskarkerner og timian

Antal: 0
Udskriv

Ingredienser

  • 1 brik Arla græskarsuppe
  • 1 spsk balsamico edikke
  • 1 pk fedtreduceret bacon
  • 2 spsk græskarkerner
  • Flutes fra frost

Sådan gør du

  • Suppen varmes i en gryde
  • Smag til med balsamico eddike
  • Rist bacon og græskarkerner på en pande
  • Varm flutes i ovnen

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy