Ja ok født og født, men jeg bestod eksamen for 4 dage siden nu, og det føles fedt! 3½ år hvad siger I så? Tørrer sved af panden. Hvor er jeg bare glad for, at det er et afsluttet kapitel. Ikke flere lektier! Frihed! Ej jeg glæder mig som et lille barn til juleaften til at se, hvad fremtiden bringer.
Den store eksamen
Nå men nu skal I høre. Det gik jo bare over al forventning til den eksamen. Vi var tre studerende, som var gået sammen om at skrive den store bacheloropgave. Vi valgte at undersøge, hvordan proteintilskud virker på ældres muskler. Nu gad jeg godt skrive til jer, at vi kom frem til at musklerne popper op som på Skipper Skræk, der lige spiser en gang spinat. Meeen nej ikke bare lige umiddelbart. Det kræver lidt sved på panden bogstavelig talt. Vi fandt nemlig frem til at ældre mennesker helst også skal træne lidt ved siden af. Det var ellers ikke dårligt hva, hvis man kunne ligge i solen med en kold proteindrik i den ene hånd, imens man nyder synet af sin muskuløse krop.
Træningens effekt
Nå men det korte af det lange er, at hvis man dyrker lidt styrketræning et par gange i ugen og klemmer en proteindrik ned eller bedre endnu spiser lidt kylling, fisk, ost, æg eller lignende i løbet af dagen, ja så ser det ud til at man er godt på vej til at smide rollatoren over skulderen næste gang, man tager ud for at handle.
Når det så er sagt, gælder disse råd egentlig for os alle. Jeg må sige ved at arbejde med bachelorprojektet, har det virkelig overbevist mig om, hvor vigtig det er at være aktiv gennem hele livet, og ikke mindst at få spist noget proteinrigt mad i løbet af dagen. Og ved I hvad det gode er? Protein det mætter helt vildt! Altså det er ikke dårlig, når man ligesom jeg stadig har et par ekstra kilo, som ikke behøves at være der. Selvom der er min krop og jeg nok lidt uenige ind i mellem. Altså jeg mener, hvorfor blev jeg født med en krop som vil have slik? Er jeg bare alene her eller hvad? 🙂 Nå ja, det er jo så ikke slikket i sig selv, som giver de ekstra kilo, men sammenlagt hvad man spiser i løbet af dagen eller ugen for den sags skyld.
Vi ses Aarhus
Jeg er så glad for det, som er sket. Det kunne simpelthen ikke have gået bedre til den eksamen. Om nogle dage er der dimission, hvor eksamensbeviset bliver overrakt. Da er det formegentlig sidste gang jeg sætter mine ben på skolen i Aarhus. Dag ud og dag ind har jeg kørt den lange vej frem og tilbage mellem øst og vest. Jeg må indrømme, det er ikke køreturen, jeg kommer til at savne. Det er klassekammeraterne, underviserne, den gode mad i kantinen og bibliotekets hyggekroge.
Den lukkede dør
Nu åbner der sig et landskab af muligheder. Hvilken vej skal man gå? Selvom jeg har nok altid har været den, som åbner den første dør, og så ser vi, hvad der sker. Jeg er ikke til de langsomme beslutninger. Fordi man kan aldrig vide på forhånd, hvad der er bedst. Men man kan bruge utroligt meget tid på at ville forudsige det. Så jeg er klar til at tage det næste skridt, og hvis jeg falder i afgrunden, håber jeg, der er en, som lige giver en hånd.