Hjem » Få styr på rodet

Få styr på rodet

af Laila
Få styr på rodet

Kender I det der med, at pludselig kommer der uventede gæster, lige når køkkenet ligner noget, som er blevet ramt af en tsunami? Eller at tante Olga tilfældigvis åbner skabet, hvor man har gemt alt det strygetøj, der for 5 minutter siden lå som en 2 meter høj stak på en stol? Nu er det tid til at få styr på rodet!

Hvis I kan sige ja, så har vi noget tilfælles. Jeg har besluttet mig for, at nu skal det få en ende! Jeg kan gøre det bedre. Jeg vil ha’ styr på rodet! …for at sige det, som det er 🙂

Jeg husker tydelig en episode, hvor jeg skulle holde et Tupperware Party. En af gæsterne bemærkede en lidt speciel lampe, vi havde på daværende tidspunkt. Jeg havde ikke fået støvet den af. Jeg havde simpelthen ikke nået det, pga. alt det andet, som skulle fikses og ordnes den dag. Derfor havde jeg også bare valgt at lade den være slukket den.

“Prøv lige at tænde den. Den ser så speciel ud”, sagde en af gæsterne. Åh nej! Det sagde hun bare ikke. Jeg havde mest lyst til at stikke en løgn om, at pærerne var sprunget, meeen det er heller aldrig rart at lyve, vel?.. og for det andet var der mange pærer i den lampe, så alle kunne vel ikke være sprunget 🙂

Se flere blogindlæg om vaneændring fra min blog

“Klik” Alt støvet kom til syne, og jeg siger jer, at det var slemt. Hendes ansigt forandrede sig fra at smile til nu at stå med åben mund! :O Det var bare så pinligt! Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Det vidste hun vist heller ikke. “Den er da ehm… ja” Blev det bare til. Resten af aftenen gik utrolig godt, men jeg glemmer aldrig den episode. Jeg følte, at mit forsøg på at skabe et “husmoder-image” totalt fejlede. Oh my god!



Sådan har det været år efter år. Jeg har aldrig følt, at jeg har kunne holde et hjem pænt, rent og opryddet i særlig lang tid ad gangen. Det har været pænt i korte perioder, men så snavset og rodet i lange perioder. Ind i mellem har jeg bare accepteret at sådan er det! Men stadig er det noget, som nager mig. Jeg ville gerne, at det var anderledes. Men jeg har svært ved at ændre det. Jeg er ellers vanecoach. Men det er ligesom, at jeg har brug for mere end bare de sædvanlige coaching redskaber. Tro mig – det er code red! 🙂

The FlyLady Program

Men så er det, at jeg her forleden dag total desperat søgte på YouTube om tips og ideer til rengøring og oprydning. Jeg faldt over flere videoer, hvor der bliver snakket noget om “The Flylady Program”. Det er åbenbart et program man kan vælge helt gratis, men som hjælper en til at få styr på rodet. Det lyder som noget jeg har brug for.

Min YouTubevideo med første forsøg på at bruge Flylady programmet

Gør rent på 15 minutter

Men jeg orker ikke at gøre rent og rydde op dagen lang. Men heldigvis er det heller ikke det, som der bliver lagt op til. The Flylady fortæller, at man arbejder med at skabe nye rutiner og små lette oprydnings- og rengøringsopgaver i hverdagen af 15 minutters varighed. Med tiden får man styr på hjemmet med små skridt, som bliver til vaner.

The Flylady hedder også Marla Cilley og har skrevet en bog, hvor hun gennemgår hele programmet. Jeg har købt en e-bog udgave af den og er i gang med at læse den. Imens har jeg set flere videoer med Youtubere, som bruger hendes redskaber med succes. Du kan bl.a. se Diane in Denmark, som er en skotsk kvinde, der er bosat i København. Hun er gift med en dansk mand og har to voksne børn. Hun har flere års erfaring med programmet, og har lavet mange videoer, hvor hun viser, hvordan man gør.


“Denne bog er for alle, der har et hjem og leder efter hjælp til at håndtere rod og kaos.”

Marla Cilley

Rom blev ikke bygget på en dag

Det bedste er, at programmet er gratis! Flylady har delt ud af hende store viden og erfaring med at holde et hjem. Hun har ligesom jeg også haft et kaotisk hjem, hvor der ikke var styr på en dyt! Men har igennem livet lært sig en metode, som bare virker. Ud fra dette har hun lavet et program, som er til at lære, og som hjælper en i gang med at lave nye vaner, som hjælper til at holde hjemmet.

Man arbejder med nye morgen- og aftensrutiner og 10-15 minutters oprydning og rengøring i løbet af dagen. Det er små ting, som til sammen hjælper en med at få styr på tingene. Hjemmet ender med at se nydeligt ud uden, at man får rengøringsvanvid. Rom blev ikke bygget på en dag, og man skal heller ikke forvente at ens hjem bliver forvandlet til et slot på en uge. Det tager tid, da alt foregår med små skridt. Man fokuserer på bestemte områder ad gangen, i stedet for at kaste sig over hele huset på en gang. Langsom opbygger man sine egne nye vaner og rutiner, som forebygger stress og kaos. Det er vel det, som er formålet ikke? 🙂

Jeg er klar til forandring!

Kunne det ikke bare være fedt, at man kan lukke naboen ind uden at have ondt i maven over en stor opvask i køkkenvasken? Eller at der faktisk ikke er noget vasketøj, som før i sidst øjeblik blev proppet ind i kosteskabet, inden gæsterne kom? Jo da!

Jeg vil give det et forsøg og prøve at sætte mig ind i programmet. Der skal ske et eller andet. Det ved jeg! Jeg vil prøve at beskrive programmet og lægge det ud på denne hjemmeside. På den måde bliver det oversat til dansk og jeg lærer også selv det godt at kende. Det er jo win win 🙂 I kan forvente flere artikler om dette emne snart 😀

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy