Hjem » Festlig aften med kylling enchiladas
Enchiladas med kylling

Festlig aften med kylling enchiladas

af Laila

Skab den ultimative middagsfest med de lækreste kylling enchiladas – en let, lækker og festlig ret, som kan laves i forvejen. Sammen med en frisk og sprød sommersalat og lækre flutes, får du en uimodståelig menu, som vil imponere de fleste.

Når jeg tænker på mexicansk mad, er enchiladas en af de første retter, der dukker op i mine tanker. Derfor valgte jeg at lave sådan en lækkerbisken forleden aften, vi havde gæster. Disse fyldige tortillas rullet omkring kylling, ost og salsa og serveret smukt gratineret, er en ren fryd for smagsløgene.

En af de ting, jeg elsker mest ved denne ret er, at jeg kan lave det meste i forvejen. Man kan nemlig sagtens lave fyldet, rulle tortillas og gøre alt klar i god tid. Det eneste du skal gøre på selve dagen, er at varme det hele op, lige inden gæsterne ankommer. Det gør disse enchiladas til en yderst praktisk ret. Man har hænderne fri til noget andet, imens retten passer sig selv i ovnen.

Instant pot
Instant Pot

Instant Pot – god til mange ting

Desuden bruger jeg min elskede Instant Pot til at lave pulled chicken. Dette er en del af fyldet i pandekagerne. Det er den suveræn til! Hvis du ikke allerede har sådan en, så skulle du overveje det. Den kan bruges til utroligt mange ting. I denne video kan du se, da jeg fik min Instant Pot 🙂

Sådan gør du

Start med at lave pulled chicken i din Instant Pot. Dette gør du således: Kom alle ingredienserne i din Instant Pot. Rækkefølgen er ligegyldig i dette tilfælde. Indstil Instant Potten på programmet: Trykkogning” og sæt timeren på 30 minutter. Tryk på start og lad den passe sig selv. Når den er færdig trykker du på Quick release, så dampen lukkes ud.

Salsa Verde fra Coop
Salsa Verde – kan købes i Kvickly

Herefter bruger du en håndmixer til at rykke (pull) kyllingekødet fra hinanden. Nu er du klar til at lave enchiladas. Fyld hver pandekage med kylling, majs, sorte bønner, ost og salsa. Rul dem sammen og læg dem i et fad med et tyndt lag salsa verde i bunden. Top med mere salsa og revet mozzarella. Bag dem i ovnen i ca. 25 minutter eller indtil osten er gylden og alt er godt varmet igennem.

Variationsmuligheder

Hvis du vil eksperimentere med opskriften, kan du prøve at tilføje forskellige typer ost, bruge andre typer kød som svinekød eller oksekød, eller endda gøre dem vegetariske ved at bruge bønner og grøntsager som fyld.

Serveringsforslag

Du kan vælge at servere dine enchiladas med en frisk sommersalat, flutes og nachos med ost, guacamole, cajundressing og tomatsalsa. Det gjorde jeg forleden dag. Som dessert fik vi churros med forskellig slags is, friske jordbær, chokoladesovs og macarons. Det var lækkert, siger jeg dig 🙂

Kylling enchiladas
Kylling enchiladas

Diætisten vurdering

Disse enchiladas er en god kilde til protein takket være kyllingen og bønnerne. Du får også en god mængde kostfibre fra bønnerne og fuldkornstortillas, hvis du vælger at bruge dem. Serveret med salat, giver denne ret også en god portion grøntsager og frugt, som anbefales i de danske kostråd.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg forberede enchiladas dagen før?

Absolut! Noget af det bedste ved denne opskrift er, at du kan forberede alt i forvejen. Så er det klart til dagen, og du kan bruge din tid på noget andet. Du skal blot opbevare dem tildækket i køleskabet. Herefter kan du nemt varme dem op, lige inden gæsterne ankommer.

Kan jeg bruge forskellige slags kød til denne opskrift?

Ja du kan. Selvom denne opskrift bruger kylling, kan du nemt erstatte det med svinekød, oksekød eller endda tofu for en vegetarisk version.

Kort sagt

Der er ingen tvivl om, at kylling enchiladas kan blive et hit til din hyggeaften med familie og venner. Mange kan lide kylling. Det er en nemt at variere fyldet. Retten har en utrolig godt smag og mætter godt. De er praktiske, da meget kan laves på forhånd. Så hvorfor ikke give denne opskrift en chance? 🙂 Du vil ikke fortryde det.

Enchiladas med kylling

Enchiladas med pulled chicken i Instant Pot

Ret: Hovedret
Køkken: Amerikansk, Mexikansk
Keyword: fuldkorn, grøntsager, kylling
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 45 minutter
Antal: 8 personer
En meget velsmagende ret, som nemt kan laves i forvejen.
Udskriv

Ingredienser

Pulled chicken

  • 1 kg kylllinge inderfilet
  • 1 spsk kyllinge bouillon pulver fra Oscar
  • 2 dl vand
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 løg hakket
  • 14-16 tortillas pandekager fuldkorn
  • 150 g majs
  • 1 dåse sorte bønner drænet
  • 2 glas Salsa verde – grøn til fadets bund og fyld.
  • 2 glas Salsa verde – grøn til topping
  • 1 pose cheddar ost
  • 1 pose revet mozzarella stor pose

Sådan gør du

Pulled chicken

  • Kom alle ingredienser til pulled chicken i din Instant Pot. Rækkefølgen er ligegyldig.
    1 kg kylllinge inderfilet, 1 spsk kyllinge bouillon pulver, 2 dl vand, 1 dåse hakket tomat, 1 tsk salt, ½ tsk peber, 1 tsk hvidløgspulver, 1 løg
  • Indstil Instant Potten på programmet: Trykkogning" og sæt timeren på 30 minutter. Tryk på start og lad den passe sig selv. Når den er færdig trykker du på Quick release, så dampen lukkes ud.
  • Har du en håndmixer, så find den frem og sæt piskerisene i. Tænd for håndsmixeren og brug den til at rykke (pull) kyllingekødet fra hinanden. Dette er den nemmeste metode. Du kan også bare bruge en gaffel .
  • Nu er du klar til at komme fyldet i pandekagerne. Hver pandekage samler du således: Læg en pandekage på et skærebræt. Kom lidt kyllingekød på (uden for meget væde). Jeg bruger ca. 4-5 spiseskefulde. Der skal være nok fyld til, at du kan fylde alle pandekager.
    14-16 tortillas pandekager
  • Derefter fordeler du majs, sorte bønner, cheddar ost og lidt grøn salsa over kødet.
    150 g majs, 1 dåse sorte bønner, 2 glas Salsa verde – grøn, 1 pose cheddar ost
  • Du ruller pandekagen sammen. Dette gentages for alle pandekager.
  • Jeg plejer så at gøre det, at jeg komme et tyndt lag salsa verde i bunden af 2 ovnfaste fade. Jeg bruger ca. 2 af de 4 glas det bund og fyld.
  • Herefter lægges pandekagerne side om side i de to fade.
  • Til sidst kommes de resterende 2 glas Salsa Verde henover pandekagerne og drys med revet mozzarella.
    2 glas Salsa verde – grøn, 1 pose revet mozzarella
  • Pandekagerne skal bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25 – 30 minutter, eller indtil osten er blevet gylden, og det hele er varmet godt igennem.

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy