Hjem » Flødebollekage
Flødebollekage

Flødebollekage

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Flødebollekage – kagen, som ikke skal bages

Mangler du lige en opskrift på en ultranem kage med friske bær? Så får du her min ynglingsopskrift på sådan en kage nemlig: Flødebollekage.

Opskriften har været i min samling i mange år. Jeg husker ikke, hvor den kommer fra oprindeligt, men den findes i flere udgaver på nettet. Det er nok en af de nemmeste kager, som jeg har lavet, der tager kortest tid.

Vi holdt Sankt Hans sammen med min familie i år. Da medbragte jeg denne kage. Den passer godt til årstiden, nu hvor butikkerne bugner med jordbær.

Kitchen One reklame
– reklame –

Andre supergode kageopskrifter


En kage, som ikke skal bages

Ja du læste rigtigt. Denne kage skal nemlig ikke bages! Hvad?! Hvordan det? … tænker du sikkert 🙂 Nu skal jeg fortælle dig, hvordan det virker. Det er sådan en kage, man “bare” samler. Den skal ikke opvarmes, men ingredienserne skal blot bearbejdes en smule og Viola! Så har man en frisk og lækker kage. Det er lidt ligesom når man laver trifli, æblekage eller lignende.

Jeg elsker denne slags kager, fordi det kræver minimum af tid at smække sammen. Desuden er smagen bare god og det hele passer godt sammen.


Sådan samles flødebollekagen
  1. Makroner lægges i bunden og så maser man flødebollerne ned i dem.
  2. Cremen fordeles udover makroner og flødeboller
  3. Jordbær fordeles ud over cremen og til sidst overhældes den med smeltet chokolade
Her er et gammelt billede af en flødebollekage. Da brugte jeg et glasfad, så man bedre kunne se fyldet.

Hvad koster kagen at lave?

Med de priser som vi har i dag, koster sådan en kage ca. 93 Kr. at lave. Dette har jeg beregnet i en forkalkulation ud fra priser fra Rema1000. Svind er medregnet.


Køkkenudstyr, som jeg plejer at bruge

Jeg plejer at bruge følgende køkkenudstyr, når jeg laver flødebollekage:


Hvad “koster” kagen i kalorier?

På kaloriekontoen “koster” en portion flødebollekage ca. 500 kalorier. Det lyder som en del, og det er det også, hvis man tænker på, hvor lidt den fylder på tallerkenen. Hvis du ændrer piskefløde til “Cremefine til piskning 19 %” sparer du ca. 50 kalorier pr portion.

Et eksempel på hvordan du kan gøre plads til kagen er fx ved at undgå yderligere mellemmåltider samme dag. Du spiser fx 3 hovedmåltider a 500 kalorier og lader dagens eneste mellemåltid være et stykke kage. Så rammer du ca. 2000 kalorier, og den mængde vil ofte ikke være for meget for en kvinde. Du kan beregne dit daglige kaloriebehov ved at klikke her.

Hvis du ikke tæller kalorier, så prøv at lytte til dine sult- og mæthedssignaler. De fortæller dig, hvornår du har spist nok. Du kan læse mere om sult- og mæthedssignaler i denne artikel: Sult er din indre kostvejleder.


Flødebollekage

Flødebollekage

Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Keyword: dessert, flødeboller, jordbær,, kage, makroner, nemme kager, sommer
Forb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Antal: 8 personer
Kalorier: 504kcal
Cost: 93 Kr.
En kage, som ikke skal bage med sødme og friskhed
Udskriv

Ingredienser

  • 1 pose makroner 250 g
  • 12 flødeboller 220 g
  • 2,5 dl piskefløde
  • ½ bæger Cheasy fraiche 5 % 250 g
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 bakke jordbær 500 g
  • 1 plade Marabou mælkechokolade 150 g

Sådan gør du

  • Knus makronerne og fordel dem i et fad
    1 pose makroner
  • Tryk flødebollerne flade oven på makronerne med bunden opad
    12 flødeboller
  • Tilsæt vaniljesukker til fløden og pisk den til flødeskum
    1 spsk. vaniljesukker, 2,5 dl piskefløde
  • Rør flødeskummen sammen med fraiche i en skål
    ½ bæger Cheasy fraiche 5 %
  • Hæld massen over flødebollerne.
  • Pynt kagen med jordbær
    1 bakke jordbær
  • Smelt chokoladen i mikroovnen i en skål: 30 sekunder – rør rundt og gentag indtil chokoladen er smeltet
    1 plade Marabou mælkechokolade
  • Hæl den smeltede chokolade over jordbærrene
  • Opbevar desserten på køl indtil den skal spises. Det gør ikke noget, at den står flere timer.

Noter

  • Du kan sagtens bruge andre bær end jordbær som fx jordbær, kirsebær eller brombær. 
  • Du kan bruge andre typer chokolade såsom hvide og mørke varianter eller chokolade tilsat smag såsom saltkaramel, chili eller orange.
  • Kagen kan holde sig 2-3 dage på køl

Nutrition

Serving: 204g | Calories: 504kcal | Carbohydrates: 66g | Protein: 5g | Fat: 24g | Saturated Fat: 16g | Polyunsaturated Fat: 0.61g | Monounsaturated Fat: 3.1g | Cholesterol: 45mg | Sodium: 0.02mg | Potassium: 193mg | Fiber: 2.2g | Sugar: 32g | Vitamin A: 126IU | Vitamin C: 42mg | Calcium: 68mg | Iron: 0.17mg

Blot til information

Denne hjemmeside er støttet af læserne. Jeg kan få kommission for køb foretaget via links i dette indlæg.

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy