Hjem » Koldskål med jordbær og knasende croutoner
Koldskaal med jordbaer

Koldskål med jordbær og knasende croutoner

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Nyd en skøn sommeropskrift på koldskål med et kys fra de søde danske jordbær.

Sommeren er over os, og det betyder tid til at nyde de lækre og forfriskende danske jordbær. En typisk ret, som mange sikkert smækker på bordet er koldskål. En klassisk favorit der rører ved danskernes hjerter. I denne artikel giver jeg dig en opskrift på en lækker koldskål med jordbær og rugbrødscroutoner.

Jeg blev i sin tid inspireret til at lave denne opskrift efter at have fundet denne her hos Diabetesforeningen. Leder du efter en koldskål med færre kulhydrater, skulle du give den en chance.

Jordbær i en skål.
Jordbær i en skål

Sådan gør du

At lave denne lækre koldskål er enkelt og ligetil. Start med at skære dine jordbær i mindre stykker (gem lidt til pynt) og kog dem i vand sammen med lidt sukker og vaniljesukker. Dette skal gøres ved svag varme i cirka fem minutter. Afkøl derefter kompotten.

For at lave selve koldskålen skal du piske kærnemælk og A38 sammen med den afkølede jordbærkompot.

Skær de resterende jordbær i skiver og server koldskålen pyntet med jordbær og rugbrødscroutoner.

Rugbrødscroutoner

For at give denne koldskål lidt sprødt, har jeg valgt at tilføje rugbrødscroutoner. Du laver dem ved at skære rugbrød i små tern og riste dem på en varm tør pande under omrøring. Fordel kanel, sukker og fedtstof henover, og rist terningerne yderligere i et par minutter.

- reklame -
– reklame –

Variationer på koldskålen

Selvom denne opskrift er fantastisk som den er, kan du prøve at variere den ved at tilføje forskellige frugter eller bær. Prøv for eksempel med blåbær, hindbær eller friske kirsebær.

Serveringsforslag

Server koldskålen i en stor skål og drys rugbrødscroutonerne ovenpå lige inden servering. Du kan også dekorere med et par friske jordbær eller et drys af frisk mynte.

Diætistens vurdering

Denne opskrift på koldskål med jordbær og rugbrødscroutoner giver dig mange vitaminer og mineraler. Rugbrødscroutonerne tilføjer et dejligt knas og er en god kilde til fuldkorn og dermed også kostfibre.

Koldskålen er et fint alternativ til den ellers så traditionelle jordbær med fløde, som indeholde en del mættet fedt fra fløden. Ved at bruge magre mejeriprodukter som A38 og kærnemælk, bliver dette betydeligt skåret ned. Du får også godt med calcium, som vil glæde dine tænder og knogler 🙂

Se flere spændende sommerretter her

Oftest stillede spørgsmål

Kan jeg bruge andre frugter end jordbær?

Ja, du kan eksperimentere med forskellige slags bær eller frugter efter smags og behag. Den oprindelige opskrift er med rabarber. Det smager også godt.

Kan jeg lave koldskålen på forhånd?

Ja, du kan sagtens lave koldskålen dagen før og opbevare den i køleskabet.

Hvor længe kan koldskål holde sig?

Koldskålen kan sagtens holde sig i 3-4 dage på køl.

Kort sagt

Koldskål er en dansk sommerfavorit, og denne opskrift giver den lige et lille twist med jordbær og rugbrødscroutoner. Ikke alene er det en fryd for smagsløgene, men også ernæringsrigt og kan nemt varieres med andre frugter og bær.

Koldskaal med jordbaer

Koldskål med jordbær og rugbrødscroutoner

Ret: Dessert, Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: bær, mælkeprodukter, sommer
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
En forfriskende lækker sommerret.
Udskriv

Ingredienser

  • 400 g jordbær
  • 1 dl vand
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 50 g sukker
  • ½ liter kærnemælk
  • ½ liter A38 0,5 %
  • 2 skiver rugbrød ca. 100 g
  • ½ tsk. stødt kanel
  • 2 tsk. sukker
  • 1 tsk. flydende Becel

Sådan gør du

  • Skær jordbærrene i mindre stykker. Gem lidt til pynt.
  • Kog jordbærrene i vand sammen med sukker og vaniljesukker i ca. 5 min. ved svag varme. Afkøl kompotten.
  • Pisk kærnemælk og A38 sammen med den afkølede kompot.
  • Skær rugbrødet i små tern, og rist dem på en pande under omrøring.
  • Fordel kanel, sukker og Becel henover, og rist ternene i et par min.

Kilde

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy