Hjem » Fortidens stemmer – en artikel om følelsesmæssig spisning
Pige med centimetermål om munden

Fortidens stemmer – en artikel om følelsesmæssig spisning

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Vi spiser både på vores følelsesmæssige – og fysiske behov. Fysisk har vores kroppe godt af et fiber- og proteinrigt måltid, som giver god mæthed og vigtige næringsstoffer til kroppen. Men det er ikke altid det, vi vælger eller har lyst til. I denne artikel “Fortidens stemmer – en artikel om følelsesmæssig spisning” finder du svar på, hvorfor det er vigtigt at lytte til både dit følelsesmæssige- og fysiske behov på din vægttabsrejse.

“Men sandheden er, at der ikke findes fedende fødevarer, eller at kager for den sags skyld er usunde.”

Syndig mad

Mad som hvidt brød, slik, is, kage og chips bliver ofte betegnet som usunde eller værre endnu “fedende”. Det er de fødevarer, som giver os dårlig samvittighed. Det er ikke uden grund af der i Danmark findes en cupcakeforretning, som hedder: “Baking Sins by …” eller kommentarer såsom “Det har du da vidst ikke godt af”, flyver afsted gennem luften, når vi sætter tænderne i et stykke kage.

Men sandheden er, at der ikke findes “fedende” fødevarer, eller at kager for den sags skyld er “usunde”. Det er tværtimod vigtigt, at du lærer at lytte til, hvad du har brug for og lyst til at spise. Ellers risikerer du at skabe en unødig kamp og konflikt med din krop. En kamp, som styres af en stemme, der ikke er din. Men som er stemmer fra barndommen, drillerierne fra skolen, dine forældre, dine kollegaer, din læge, damebladene, eller hvem der nu har fortalt dig, at der er mad, som er syndigt og fedende.

“Nu kan det også være lige meget. Jeg starter igen i morgen…”

“What the hell” følelse

I sidste ende kan kampe som disse lede til afsavn og overspisning, hvis du vælger at lytte til fortidens stemmer. Hvem kender ikke følelsen af at have fejlet, og at det hele også kan være lige meget blot fordi, at man har spist et stykke kage eller en pose slik? Man får følelsen af at have tabt kampen. Man får den der “what the hell” følelse. Nu kan det også være lige meget. Jeg starter igen i morgen eller på mandag eller til den første.

Ved at lære at lytte til din krop og spise uden skyldfølelse og skam, vil din krop vise dig vejen til det, som du har brug for. Du vil kunne lære at spise efter lyst og behov. Din krop vil gerne overleve. Den vil gerne have varieret mad.

Læs flere af mine artikler om vægttab
og om min egen personlige vægttabsrejse her

Men har man været meget restriktiv længe, kan det virke som om, at den bare vil have en enkelt ting – chokolade! Det skal du give den, om så det er de næste 14 dage. På et tidspunkt vil din krop fortælle dig, at nu er det tid til noget andet – bare rolig.

Øvelse

Næste gang du er sulten, så prøv at vente 2 minutter inden du spiser, hvor du slår automatpiloten fra. Imens skal du stille dig følgende spørgsmål:

  • Hvad har jeg egentlig lyst til at spise?
  • Noget sødt, salt, surt, stærkt?
  • Skal det være blød, hårdt, sprødt eller flydende?
  • Noget varmt, tempereret eller koldt?

Hvis tanken om “hvad burde jeg egentlig vælge” kommer frem, så prøv blot at lægge mærke til den og fej den til side. Stil dig igen ovenstående spørgsmål.

Tilfredshed

Hvis du er en person, som hører stemmerne fra fortiden, der prøver at fortælle dig, hvad du burde spise, er det ikke sikkert at strategier såsom meal prep, madplaner og lignede er gode for dig. Dette skyldes, at det kan være svært at vide, hvad du egentlig har lyst til i morgen.

Du kan godt forestille dig det, når du planlægger dine måltider, men det er ikke sikkert, at du rammer rigtigt på selve dagen. Det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at vælge noget andet, også selv om du har købt ind til det.

I værste fald vil det du planlagde, at du ville spise ikke være tilfredsstillende, og du vil ende med at småspise det ene efter det andet, for at få den tilfredsstillelse, du egentlig var ude efter fra start. Ved at lytte til din krop og acceptere at menuen ind i mellem må ændres i sidste øjeblik, får du øvet dig i at lytte til din krop, og du lærer den at kende på ny.

Følelsesmæssig spisning er ikke en synd eller skam. Vi spiser både på følelser og pga. vores fysiske behov. Begge dele er vigtige at acceptere og give plads til på din vægttabsrejse.

Kilder

Bog: Breaking Free from Emotional Eating af Geneen Roth

Se og hør Geneen Roths egen fortælling om livet som følelsesmæssig spiser:

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy