Hjem » Gå dig slank
Folk der går tur

Gå dig slank

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Kom ud og gå en tur siger de i disse dage fra Sundhedsstyrelsen. Det er dog ikke med tanke om, at du kan gå dig slank. Men nok mere pga. situationen med Corona, som hærger i alle dele af landet. Det er en tid, hvor vi alle er mere indendørs, og så gør det os noget godt at komme lidt ud.

Det er næsten dumt at gå på slankekur uden at gå

Professor Bente Klarlund

Men når det kommer til vægttab, så er det næsten dumt at gå på slankekur uden at gå, siger Professor Bente Klarlund Pedersen, som er forfatter til “Gå-bogen” (affiliate link). Du behøves dog ikke at gå eller motionere i det hele taget for at tabe dig. Men det er en god ide ift. at bevare muskelmasse og forbedre stofskiftet. Du taber dig, hvis du begynder at gå eller går mere end du plejer.

  • Tager du trappen hverdag kan du tabe dig 3-4 kg på et år.
  • Går du en time hver dag, kan du tabe dig 5-10 kg på et halvt år.


Hvorfor stiger min vægt?

Der skal kun ganske få ændringer i energibalancen til at give overvægt. Hvis man blot spiser 200 kcal ekstra dagligt, vil dette give 10 kg ekstra på vægten efter 1 år. Det svarer til en lille håndfuld nødder eller franske kartofler ekstra hver dag. Du kommer også 200 kcal i overskud hvis du vejer 65 kg og går 30 minutter mindre, end du plejer. Så det at blive mere inaktiv, kan forklare nogle af de “corona-kilo”, som lige pludselig sætter sig.

Flere artikler om vægttab og strategier

Hvis du nu alligevel tidligere har forsøgt med vægttab ved at være mere aktiv, men det ikke er lykkedes, kan det skyldes, at du er begyndt at spise lidt mere. Man kan nemlig sagtens ubevidst belønne sig en lille smule med mad for den gode præstation efter en længere gåtur.

En person sidder med bogen "gå-bogen".
Gå-bogen af Professor Bente Klarlund Pedersen

Men uanset om du opnår et vægttab eller ej ved at gå, så er der mere at hente såsom:

  • Følelsen af at have mere energi i hverdagen
  • Mindre træthed
  • At blive mere glad
  • Mindre stress
  • Bedre søvn

Kostomlægning og fysisk aktivitet går hånd i hånd, når det kommer til vægttab. Er du typen, som har tabt dig og fokuserer på at bevare din nuværende vægt, er fysisk aktivitet et særdeles godt redskab til at holde kiloene i skak, da fysisk aktivitet forebygger vægtstigning.

Kom i form med intervalgang

Kunne du tænke dig at arbejde med at øge konditionstallet, behøves du ikke bruge penge på fitnesscentre eller personlige trænere.

Du kan ved at gå Intervalgang øge din kondition uden udstyr eller medlemskort.

Sådan gør du

Intervaltræning foregår således at du skiftevis går dit normale tempo i 3 minutter efterfulgt af 3 minutter i hurtigt tempo. Herved får du pulsen op, hvilket øger konditionstallet med tiden.



Du kan bruge en gratis app: “Interval timer” til dette. Den fås både til IPhone og Android mobiltelefoner.

Stavgang

Har du problemer med balancen og er usikker på at bevæge dig eller har du slid i knæene, så prøv at gå med et par stave (affiliate link).

De bruges til det, som kaldes “Stavgang” eller “Nordic Walking.”

Stavene hjælper dig ved at forbedre din balance, og du belaster knæene mindre.


Spor.dk

Mangler du et sted at gå eller er du bare træt af den samme rute dag efter dag, så prøv at gå spor. Der findes over 300 spor i Danmark, som er mindre vandrestier rundt omkring i landet. Man kan blive helt overrasket over, hvor mange skønne og skjulte stier, der findes og det koster ikke noget.

Udsnit af Danmarkskortet på Spor.dk med angivne vandrestier

Kilder

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy