Hjem » Granola uden sukker

Granola uden sukker

af Laila
Bøtte med granola uden sukker

Dette her er en velsmagende granola uden sukker. Det vil så sige uden tilsat hvidt bordsukker. Sødmen får du i stedet fra den tørrede frugt. Frugt indeholder også sukker. Den er blot ikke raffineret. Det vil sige at den har stadig en masse gode næringsstoffer og fibre. Hvis du begiver dig ud i at lave din egen granola, kan det være en ide at lave en stor portion ad gangen. Så har du til flere dage.

Find andre spændende opskrifter på morgenmad her

Hvis dadlerne er tørre, kan du hælde lidt kogt varmt vand over dem og lad dem ligge i ca. 10 min. Granola uden sukker kan holde sig i ca. 2-3 ugen i en lufttæt beholder.

Bytteliste

  • Tahini er blendede sesamfrø. Du kan bytte den ud med peanutbutter eller mandelsmør.
  • Havregryn kan byttes ud med rugflager.
  • Mandel eller cashewnødder kan byttes med pekannødder, valnødder eller hasselnødder.
  • Rosiner kan byttes ud med tørrede tranebær eller hvilken som helst anden tørret frugt.
Bøtte med granola uden sukker

Granola uden sukker

Ret: Morgenmad, Tilbehør
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Antal: 12 portioner
Udskriv

Ingredienser

  • 190 g dadler uden kerner
  • 1,25 dl tahin
  • ½ dl vand
  • 250 g havregryn
  • 70 g mandler groft hakkede
  • 70 g cashewnødder groft hakkede
  • 80 g rosiner
  • 30 g solsikkefrø
  • 30 g græskarkerner
  • 20 g kokosmel eller kokosflager
  • ½ tsk stødt kanel

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 150°C.
  • Bland dadler, tahin og vand i en foodprocessor og blend indtil du får en cremet masse.
  • Kom alle de andre ingredienser i en stor skål.
  • Tilsæt dadelblandingen i skålen og bland det godt med hænderne eller en stor ske.
  • Fordel granolaen jævnt på en bageplade med bagepapir.
  • Bag i ovnen i 25 – 30 minutter. Rør rundt i blandingen 2-3 gange undervejs.
  • Når granolaen er let gylden, tages den ud af ovnen og afkøles på bagepladen.
  • Når det er helt afkølet, kommes den i en lufttæt beholder.

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy