Hjem » Grovbrød med 3 slags kerner

Grovbrød med 3 slags kerner

af Laila
Skærebræt med groft brød

Dette grovbrød med 3 slags kerner bliver et dejligt let og luftigt brød med sprød skorpe og blød krumme. Der er lidt bid fra kernerne og en dejlig duft og smag. Brødet kræver kun få ingredienser at lave.

I denne opskrift bliver der 2 brød. De kan nemt fryses ned i skiver. Det plejer jeg at gøre. Det bliver ikke tørt. Blot at man pakker det tæt uden alt for meget luft i posen. Herefter kan du bare tage en pose op efter behov. Det smager stadig frisk og lækkert. Det egner sig også fint til at blive ristet på en brødrister.

Det er nemmest at røre dejen til grovbrød i en røremaskine og det tager ca. 10 minutter at røre den sammen. Men har du ikke det, kan du også sagtens ælte det i hånden. Du kan sagtens tilføje smagsgivere såsom:

  • Kanel
  • Banan og chokoladeknapper
  • Revet gulerod eller squash
  • Revet æble eller æblestykker
  • Valnødder
  • Rosiner
  • Proteinpulver med vaniljesmag fra Bodylap

Se flere af mine spændende bageopskrifter her

Brødene kan sagtens formes til boller i stedet for 2 brød. Det er en meget taknemmelig opskrift, og den kan ikke gå galt. Det grove mel giver lidt fibre. Det gør godt for fordøjelsen og mætheden. Det øger brødets næringsindhold og dermed også dets kvalitet.

Grovbrød med 3 slags kerner

Grovbrød med 3 slags kerner

Ret: Bagværk
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Udskriv

Ingredienser

  • ½ l vand
  • 50 g gær
  • ½ dl raps- eller olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 250 g grahamsmel
  • 2 dl kerner fx hørfrø, solsikke- og græskarkerner
  • 500 g hvedemel
  • 1 æg
  • 1 spsk vand
  • 2 spsk birkes
  • 2 spsk sesamfrø

Sådan gør du

  • Kom lunken vand i en røreskål
  • Tilsæt gær, olie, salt, sukker, grahamsmel og kerner
  • Rør det godt sammen
  • Tilsæt det meste af hvedemelet
  • Ælt dejen godt og tilsæt evt. mere mel
  • Lad dejen hæve i 30 minutter
  • Del dejen i 2 og form dem til kugler og derefter 2 brød
  • Kom hver brød i smurte brødforme
  • Lav 3 ridser med en kniv i dejen
  • Pensl med æg pisket med lidt vand
  • Drys med birkes og sesamfrø
  • Bag brødene i en 190 grader varm ovn i ca. 35 minutter

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy