Kunne du tænke dig lidt mere struktur på din mad i løbet af ugen? Bliver det til lidt for mange færdiglavede retter eller mad fra grillen? Så er det måske noget for dig at lave en madplan. I denne artikel “Guide: Sådan laver du nemmest en madplan” følger du 8 steps, som gør det nemt og overskueligt at komme i gang. Men først skal vi lige kigge på fordelene og ulemperne ved at lave en madplan.
Fordele ved at lave en madplan
Du får planlagt dine måltider, så de passer ind i din hverdag
Nogle gange kommer man sent hjem fra arbejde og andre dage er der bare god tid til at lave mad. Dette kan du tage højde for, når du har planlagt og købt ind til aftensmaden i den kommende uge.
Du får mere struktur på din hverdag og spisning
Du oplever måske at det bliver til alt for meget “snacking” i løbet af dagen eller at den ene dag efter den anden bliver det til mad fra grillbaren. Her kan en madplan hjælpe dig til at få mere struktur på din hverdag.
Du kan lade familien være med til at lave madplanen og komme med ideer, så hele ansvaret ikke bare “hænger” på dig
Det kan være svært at finde på retter og særligt, hvis det er på selve dagen, at du måske kun har begrænset tid til at finde på, hvad der skal laves af mad til aften. Dette slipper du for, hvis madretterne den kommende uge allerede er forudbestemt. Du slipper også for den der “æv skal vi have fisk igen”, hvis familien har været med til at planlægge menuen.
Mindre madspild
Du oplever måske at alt for meget mad ryger i den grønne affaldspose. Eller at du for sent kommer i tanke om, at der egentlig var købt ind til mørbradgryde, og kødet er blevet fordærvet. Det kan på årsbasis give et større madspild, hvilket du kan undgå eller mindske, ved at planlægge dine måltider.
Du sparer penge ved at handle ind færre gange om ugen
Mange af os får ofte købt mere ind end det, som står på indkøbssedlen. Derfor kan det blive dyrt, hvis man gang på gang handler ind i ugens løb. Du kan spare penge ved at lave en madplan og nøjes med at handle ind en gang i ugen.
Du mindsker chancen for impulskøb og dermed ekstra kalorier
Impulskøb kunne sagtens være en stor pose slik, som lige var på tilbud eller en chokoladebar, som var på hylden ved kassebåndet. Jo flere gange du besøger supermarkedet, jo større chance for at blive fristet. Det giver ekstra kalorier i hverdagen og vil du gerne ned i vægt, er det vigtigt at arbejde med nye vaner, som på sigt giver færre kalorier.
Du kan undgå flere hverdage med grillmad eller anden fastfood med mange kalorier
Restauranterne, grillbarerne, pizzeriaerne m fl. er ligeglade med, at du gerne vil tabe dig. De vil bare gerne lave mad, der smager godt og bliver solgt. Om der er mange kalorier i eller ej er underordnet.
Du kan nemt komme til at spise mere, end du plejer til aftensmad, da disse madretter ofte er ret energitætte og har en sammensætning med meget fedt og salt. Dette gør ofte maden utrolig velsmagende. Det kan være svært at begrænse sig, og man kommer nemt til at spise ud over mæthedsgrænsen.
Der er ikke noget i vejen med at købe en pizza eller, at det bare skal være nemt. Alle har de der dage, hvor man bare ikke gider at lave mad. Det skal der også være plads til. Du kan med fordel øve dig i at mærke efter din sult- og mæthedsfornemmelse og lade det guide dig til, hvor meget pizza du egentlig har behov for. Det kan du læse mere om i artiklen “Sult er din indre kostvejleder”.
Ulemper ved at lave en madplan
Du føler dig bundet
Man kan godt komme til at føle sig bundet af at skulle spise noget bestemt i løbet af ugen, når man laver en madplan. Det du planlagde at spise i løbet af ugen, er muligvis ikke det, som du har lyst til at spise, når det kommer til stykket. Det er vigtigt at lytte til din krop og dermed til, hvad du har lyst til at spise. Hvorfor? Dette kan du læse mere om i denne artikel: “Fortidens stemmer”.
Planen skrider!
Det kan ske at planen skrider ved fx, at du kommer senere hjem, end du havde planlagt eller, at du bliver inviteret i byen af vennerne eller noget helt tredje. En løsning på dette kan være at planlægge mad til få dage om ugen. Herved får du ikke købt for ind til for mange retter.
Madplanen “dræner” din kreativitet
Er du en kreativ “hjemme-kok”, som bare elsker at være spontan og fremtrylle et måltid uden opskrifter, er en madplan muligvis ikke noget for dig, da dette hæmmer dine kreative evner ved at retterne, indholdet og tilberedningsmetoderne allerede er planlagt efter de udvalgte opskrifter.
De første steps
Step 1: Overblik
Om du laver en madplan til et par dage eller hele ugen er op til dig. Hvis du ofte spiser ude, eller ved der er dage, hvor det bliver mad fra pizzeriaet, hos svigerfamilien eller lignende, giver det måske ikke mening at planlægge til mere end nogle få dage. Det kan også være nødvendigt at lave plads til en eller to dage med rester. Prøv at få et overblik over, hvor ofte du eller din familie kommer til at “svinge gryderne” i ugens løb, så du ved hvor mange dage og retter, du får brug for.
Step 2: Check dit køleskab
Her finder du de madvarer, som skal bruges først, da de holder sig kortest tid. Måske har du nogle rester fra sidste uge, som trænger til at blive brugt. De kan måske varmes op igen eller bruges i nye retter som fx æggekage, salater, madtærter, kommes i en bolledej, …
… laves til croutoner, pizza, fyldte pandekager, biksemad, pålæg på brød, supper, pastasalat og lignende. Skriv det du finder ned på en blok, i en notesbog eller din mobiltelefon. Du kan også tage et billede, så du bedre kan huske, hvad det er, at du har på lager.
Step 3: Check din fryser
Man kan let komme til at glemme de madvarer, der er i fryseren. Det er ofte tidligere tilbudsvarer, mad, som er købt med lav holdbarhedsdato eller rester fra tidligere måltider. Der er bundet penge i dette lager, og det kan ofte lette økonomien en smule at få brugt nogle af disse madvarer. Desuden holder mad på frost sig ikke evigt og vil typisk kunne bruges 3 – 12 måneder efter, at det er blevet frossen ned.
Step 4: Check dit køkkenskab
Kolonialvarer holder sig heller ikke evigt, selvom det kan virke sådan. Desuden kunne der sagtens ligge en pakke ris, lasagneplader eller pasta, som kan bruges i en eller to af den kommende uges madretter. Der kunne også være dåser med hakkede tomat, bønner, pastasaucer, majs, tun, færdiglavede saucer eller lignende, som kunne bruges.
Step 5: Check ugeaviserne
Det kan godt svare sig at skimme aviserne igennem efter de seneste tilbud. Ofte finder du madvarer til halv pris, som sparer dig lidt kroner på lommen. Får du ikke reklamer med posten, findes der hjemmesider som fx Minetilbud.dk eller tilbudsugen.dk, hvor du finder de fleste tilbudsaviser fra supermarkederne.
Step 6: Check dine opskrifter
Så er det ved at være tid til at checke dine opskriftbøger, apps, favorithjemmesider m.m. for inspiration til forskellige madretter. Nogle hjemmesider har en “tøm køleskabet funktion”, hvor du kan indtaste nogle af de madvarer, som du har fundet.
Herefter finder den automatisk nogle opskrifter frem, som muligvis kunne bruges. Her er et par eksempler:
Du kan finde nogle af mine egne opskrifter her
Step 7: Lav en madplan
Du kan vælge at lave en madplan på et lap papir blot med ugedage og madretter. Eller du kan være lidt mere nørdet og lave dit eget skema på computeren fx i Word, Excel eller Onenote. Du har måske en whiteboard eller en anden tavle, hvor der er plads til at skrive madplanen op, så hele familien kan følge med i, hvad I skal have i ugens løb.
Du kan skrive hver ret på en post-it og derefter tegne et ugeskema op på et A4-ark. Her efter kan du flytte retterne rundt på de dage, de bedst passer ind. Det gør madplanen mere fleksibel. Husk at gøre plads til dage med rester og evt. dage, hvor du spiser ude.
Step 8: Lav en indkøbsseddel
Så er det tid til at lave en indkøbsseddel. Da du allerede har fundet opskrifter, som passer til ugens tilbud, og hvad end du fandt i fryseren, køleskabet og diverse skabe og skuffer samt diverse tilbudsaviser, er der blot tilbage at få skrevet de madvarer ned, som du mangler.
Du kan med fordel opdele din indkøbsseddel i 4 emner:
- Kolonial (madvarer, som ikke er på køl som fx dåser med hakket tomat, tomatpure, krydderier, pasta osv.)
- Frugt og grøntsager
- Kølevarer (mejeriprodukter, kød, pålæg osv.)
- Frost (frosne grøntsager, frossen kød osv.)
Det kan gøre det lidt lettere, når du skal handle ind, så du slipper for at suse frem og tilbage i butikker efter madvarer, som du har glemt på din vej.
Herefter går du opskrifterne i gennem en efter en og plotter madvarerne ind under hvert emne.
Du kan også bruge diverse apps til din mobiltelefon eller blot dens allerede installerede “Notes” app. Har du en Google Nest eller bruger du Google Assistenten på din mobil m.m., kan du bede Google om at tilføje diverse madvarer til din Google Assistents indkøbsliste. Denne indkøbsliste kan du dele med andre i din familie.
Inspiration til madplaner fra Internettet
Syntes du, at det er svært at komme i gang med at lave din egen madplan? Er du tom for ideer til opskrifter? Eller har du bare lyst til at prøve noget nyt? Så er der råd at hente. Her får du nemlig en liste med hjemmesider, som alle har lavet arbejdet for dig. De er fyldt med gratis madplaner og med tilhørende opskrifter.
- Hjertesunde madplaner fra Hjerteforeningen
- SPIS BEDRE – inspiration til ugens madplan
- Arla.dk – Lav din egne madplaner
- Mummum – madplaner
- Madens verden – ugens madplaner
- Alle tiders kogebog – Ugemadplaner
- Rema1000 – “Træk og slip” madplan
- Struer Højskole – madplaner
Jordan Page – Kvinden som er skarp på at planlægge og organisere
Jordan Page er en amerikansk kvinde, som er blevet utrolig dygtig til at planlægge og organisere alt ting. Hun har en stor familie med mand og 8 børn og er vandt til en hektisk hverdag. Hun har lavet denne video, hvor hun fortæller om, hvordan hun laver ugens madplan.
Kilder
https://altomkost.dk/fakta/madspild/