Hjem » IKEA kødboller med kartoffelmos og bønnefritter
Ikea kødboller

IKEA kødboller med kartoffelmos og bønnefritter

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Ikea kødboller – sådan laver du dem fra bunden

Jeg elsker IKEA. Det sker dog ikke så tit, at vi besøger den kæmpemæssige bygning, da vi skal køre helt til Aarhus, og det tager lang tid. Men et par gange i året bliver det da til. Når vi er der og er halvvejs igennem de store rum med køkkengrej, møbler og så meget andet, trænger vi til en velfortjent pause. Så er det lækkert at få et godt måltid mad. Vi er ofte endt med at vælge deres kødboller med kartoffelmos og tyttebær.

Kitchen One reklame
– reklame –

Andre spændende opskrifter på aftensmad

Sådan får du saftige kødboller af magert kød

Det er nu utrolig let at lave kødboller selv. De sælger ellers også dem i poser i butikken tæt ved udgangen i Ikea. Jeg har før købt en pose med hjem, meeeen indholdet af fedt er utroligt højt. Jeg mener faktisk, at de ligger omkring 20 gram fedt pr. 100 gram. Det er meget!

Man kan sagtens lave kødboller, som er yderst velsmagende og saftige med magert kød. Det handler om at få rørt farsen sej med saltet, så det kan binde væske og fedt sammen. Det er ligeledes vigtigt ikke at røre farsen for længe. Så bliver kødbollerne hårde… og til sidst er det godt at undgå at stege dem for længe.

Vores aftensmad: Ikea kødboller med kartoffel- og gulerodsmos, brun sovs og bønnefritter

Forleden dag fik vi sådan en gang Ikea kødboller med kartoffel- og gulerodsmos, brun sovs og bønnefritter. Det smagte bare så godt. Kødbollerne er egentlig bare lavet af en almindelig frikadellefars. Dog skal løgene svitses, inden de kommer i farsen. Det giver en dejlig sød smag i farsen. Men ellers er de ret traditionelle.

Et lille trick

Jeg laver dem i en æbleskivepande. Så bliver de helt runde og godt stegt over det hele. Det var et lille trick jeg engang lærte af en som hed Lis. Det virker også fint, og så er det så dejligt at æbleskivepanden kan bruges til andet end bare æbleskiver.

Ikea kødboller lille

IKEA kødboller med kartoffelmos og bønnefritter

Ret: Hovedret
Køkken: Svensk
Keyword: farsretter, grøntsager, kalv, kartofler, svinekød
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Kalorier: 667kcal
En forbedret udgave af de færdiglavede Ikea kødboller
Udskriv

Equipment

  • Æbleskivepande eller stegepande
  • Foodprocessor eller en grydeske og røreskål
  • Minihakker eller urtekniv og skærebræt

Ingredienser

Kødboller

  • 500 g svine- og kalvekød 4-7 % hakket
  • 1 tsk salt
  • 1 løg
  • 1 æg
  • 35 g rasp
  • 1-1½ dl skummetmælk eller minimælk

Kartoffel- og gulerodsmos

  • 600 g kartofler
  • 300 g gulerødder
  • liter vand til kogning
  • 2 spsk becel gold
  • 1 dl minimælk
  • ½-1 tsk salt
  • ½ tsk peber, hvid

Brun sovs

  • 2 spsk flydende Becel
  • 2 spsk hvedemel
  • 4 dl mælk
  • 2 dl madlavningsfløde
  • 1 tsk soya sauce
  • ½ tsk honning
  • 1 spsk kalveboullionpulver eller ½ tern
  • ½ tsk madkulør

Bønnefritter

  • 1 pose grønne bønner frost
  • 1 spsk olie
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber

Sådan gør du

Kødboller

  • Rør farsen sej med salt. Jeg plejer at bruge min foodprocessor. Men en skål og en grydeske er også udmærket.
    500 g svine- og kalvekød 4-7 %, 1 tsk salt
  • Skær løget i fine tern og svits det i et par minutter på en pande med lidt fedtstof. Hertil kan du bruge foodprocessen, en minihakker eller blot en urtekniv og et skærebræt.
    1 løg
  • Tilsæt resten af ingredienserne til farsen inkl. løg og rør det godt sammen. Hold lidt af væsken tilbage og vurder om resten skal i. Farsen skal være blød og let at forme til frikadeller.
    1 æg, 35 g rasp, 1-1½ dl skummetmælk
  • Varm en æbleskivepande op og tilsæt lidt fedtstof i hvert hul.
  • Find en kop med vand og form kødbollerne med en spiseske ved først at dyppe skeen i vandet og derefter i farsen. De skal ca. stege 4-5 minutter i alt. De kan vendes med en ske og en lille gaffel.

Kartoffel- og gulerodsmos

  • Skræl kartofler og gulerødder.
    600 g kartofler, 300 g gulerødder
  • Kog dem i en gryde med vand og salt i ca. 15 minutter eller 5 minutter i en Instant pot på "High pressure".
    1½ liter vand
  • Kom kartofler og gulerødder i en food processor, røreskål eller hvad man nu har og pisk dem til mos.
  • Tilsæt mælk, fedtstof og krydderier og smag til.
    2 spsk becel gold, 1 dl minimælk, ½-1 tsk salt, ½ tsk peber, hvid

Brun sovs

  • Kom fedtstof og mel i en kasserolle. Lad det stege i ca 1-2 minutter og rør af og til.
    2 spsk flydende Becel, 2 spsk hvedemel
  • Tilsæt mælken og rør godt indtil det tykner.
    4 dl mælk
  • Tilsæt mere mælk og fløde.
    2 dl madlavningsfløde
  • Imens der røres og sovsen koger, smages til med resten af ingredienserne.
    1 tsk soya sauce, ½ tsk honning, 1 spsk kalveboullionpulver, ½ tsk madkulør
  • Sovsen skal koge så længe at melsmagen forsvinder.

Bønnefritter

  • Forvarm en ovn til 200 grader C
  • Kom en pose frosne bønner i et ovnfast fad.
    1 pose grønne bønner
  • Bland dem med lidt olie, salt og peber.
    1 spsk olie, ½ tsk salt, ½ tsk peber
  • Kom fadet med bønnerne i ovnen. De skal stege i ca. 30 minutter og vendes rundt med en ske ca. hvert 10. minut.

Video

Noter

  • Hvis du lader farsen hvile på køl, skal der tilsættes lidt mere væske, så farsen bliver blødere. Det skyldes, at saltet får bedre tid til at virke og mere protein bliver opløst. Farsen vil blive mere fast med tiden.
  • Pas på med at røre farsen i for lang tid. Jo længere tid du rører farsen, jo mere fast bliver den. Det kan resulterer i små kanonkugler 🙂
  • Kødbollerne kan fryses. Jeg har ofte lavet dem frikadelleformet og fråssen dem ned. Jeg plejer at tage 4 stk. op ad gangen og bruge som pålæg. 

Nutrition

Serving: 623g | Calories: 667kcal | Carbohydrates: 57g | Protein: 40g | Fat: 28g | Saturated Fat: 8.5g | Polyunsaturated Fat: 5.8g | Monounsaturated Fat: 8.5g | Cholesterol: 65mg | Sodium: 1.65mg | Potassium: 1387mg | Fiber: 11g | Sugar: 17g | Vitamin A: 823IU | Vitamin C: 90mg | Calcium: 248mg | Iron: 4.2mg

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy