Kagemand af vandbakkelse – som lykkedes!
Hvert år til min fødselsdag plejer vi at spise kagemand af vandbakkelse. Den bedste opskrift er efter min mening den mest simple. Den får du her i artiklen.
Det er en tradition at lave “vandbakkelseskagemand” til fødselsdage i min familien. Det har vi gjort siden min barndom. Måske fordi det var og er stadig min fars favorit.
Der findes jo ellers mange slags kagemænd. I min mands familie får de ofte kanelkagemand. Nogle vil kalde det for en brunsviger. Men her ovre i det vestligste Jylland kaldes den for en kanelkage.
Når det går galt
En vandbakkelse er nem at lave – sådan da. Hvis du ser Den store Bagedyst på DR1, vil du opdage, at de ind i mellem har besvær med at lave vandbakkelse. De fleste fejl sker ofte hvis:
- dejen ikke bliver varmet godt i gennem i gryden
- ovnen bliver åbnet for tidligt
- hvis der kommes for mange æg i dejen
Se flere spændende kageopskrifter her
Praktisk erfaring
Det kan være svært at beskrive, hvornår en dej er varm nok eller, hvornår der skal 1 æg mere i dejen eller, hvornår man sikkert kan åbne ovnlågen. Det må komme med erfaringen. Man findes ud af det, når det går galt. Det har det ofte gjort for mig – ja selv efter flere års vandbakkelsesbagning. Men hver gang vidste jeg næsten, at det ville gå galt inden, at det gjorde det.
Det var bare lidt for fristende at åbne lågen og kigge til kagemanden. Eller også brugte jeg en stor stegepande til at bage dejen i – hvilket ikke kan anbefales! Lige et æg mere mon ikke? Åh nej! 🙂
Men kagemand af vandbakkelse er også ofte lykkedes – heldigvis. Selv da jeg bagte den som barn. Men sjovt nok kan den stadig drille ind i mellem som voksen.
Sidst jeg lavede den, lykkedes den heldigvis. Da skulle jeg lave 3 stykker, som blev til 2 store til en flok vvs-folk. Samme opskrift får I nu her.
FAQ
Hvor mange kalorier er der i et stykke kagemand?
Der er 264 kalorier i et stykke kagemand af vandbakkelse.
Hvor meget koster det at lave en kagemand af vandbakkelse?
Det koster 42 Kr. at lave en kagemand af vandbakkelse med de præcise mængder, som er brugt i opskriften. Dette er beregnet efter de priser, der er på råvarerne i dag (december 2022) og efter priserne på Rema1000’s hjemmeside. Der er ikke medregnet udgifter til el og vand.
Kagemand af vandbakkelse
Equipment
- bageplade
Ingredienser
- 3 dl vand
- 150 g margarine eller smør
- 150 g hvedemel
- 4 æg
Pynt
- 100 g flormelis
- 2 spsk vand kogt
- 1 pose Click Mix fra Haribo
Sådan gør du
- Smelt margarinen i en kasserolle.
- Kom vand i og lad det komme i kog.
- Tilsæt al melet og rør det godt sammen. Det skal slippe gryden. Det tager 1-2 minutter.
- Lad dejen afkøle ca. 10 minutter. Rør i den et par gange undervejs.
- Pisk eller rør æggene i 1 ad gangen.
- Forvarm ovnen til 220 grader C.
- Kom bagepapir på en bageplade.
- Fordelen dejen ud over bagepladen med en dejskraber, så det kommer til at ligne en kagemand.
- Kom kagemanden i ovnen og bag den i ca. 30 minutter. Den skal være gylden i farven, når den er færdigbagt. Husk at lade være med at åbne ovnen undervejs 🙂
- Når kagemanden er bagt færdig tages den ud af ovnen og afkøler på bagepladen.
- Jeg plejer at prikke lidt huller i den med en kniv, så dampen kan slippe ud. Det kan forhindre, at den falder totalt sammen.
Pynt
- Bland flormelis i en skål med varmt vand.
- Fordelen glasuren over hele kagen.
- Fordele slikket over hele kagen.
- Vandbakkelseskagemanden serveres med varm kakao til.