Kagemand med slik – ala kanelkage
Denne kagemand bager jeg ofte, når vi fejrer fødselsdag herhjemme. Opskriften er en gammel sag og kaldes også for “Kanelkage”, der hvor jeg kommer fra.
Det er typisk sådan en kage man får, hvis du bestiller en kagemand hos Kvickly eller lignende steder. Denne her har blot en utrolig dejlig smag. Jeg har aldrig smagt en bedre udgave. Derfor skal opskriften, da være her på bloggen, og jeg vil gerne dele den med dig.

Andre relevant opskrifter



En gammel opskrift
Jeg fik opskriften i sin tid af min svigermor. Hun har bagt denne i årevis. Opskriften er ikke en hjemmestrikket en, men den har været i et eller andet ugeblad for mange mange år siden.
Mit billede af kagemanden er desværre ikke det bedste. Men jeg vil erstatte det, så snart jeg får taget et nyt. Så bær lige over med mig denne gang 🙂

Køkkenudstyr
Det kræver ikke det helt store at komme i gang med at lave kage. Har du en ovn, køkkenvægt, en røremaskine og en kagerulle kommer du langt.
Du kan også ælte dejen i hånden. Jeg bruger ofte en del køkkenudstyr, for at skåne mine hænder pga. gigt. Men det giver så til gengæld en del opvask bagefter.
Hvad koster det at lave kagemanden?
Med de priser som vi har i dag, koster sådan en hel kagemand til 8 personer ca. 79 kr., hvis du handler ind i Rema1000. Dette er beregnet med de præcise mængder, der er brugt i opskriften. Vand og el er ikke medregnet.
Hvor mange kalorier er der i frikadeller?
En portion kage til en person indeholder ca. 485 kalorier. Det er ikke så lidt. Så det vil være en god ide at spare lidt på mellemmåltiderne sådan en dag.

Kagemand med slik
Ingredienser
Dej
- 2 dl minimælk eller skummetmælk
- 1 pk gær
- 500 g hvedemel
- 200 g smør eller margarine
- 50 g sukker
- 2 æg
Remonce
- 200 g smør eller margarine
- 200 g brun farin
- 2 spsk. kanel
Pynt
- 2 dl flormelis
- 2 spsk vand kogende
- 2 poser Haribo Click Mix 240 g
Sådan gør du
Dej
- Mælken lunes i en kasserolle eller mikroovn.2 dl minimælk
- Gæren opløses i mælken i en rørerskål.1 pk gær
- De øvrige ingredienser blandes i.500 g hvedemel, 200 g smør, 50 g sukker, 2 æg
- Dejen æltes til den er ensartet i konsistensen.
- Dejen hæver tildækket i ca. 30 minutter til dobbeltstørrelse.
- Dejen lægges på et meldrysset bord og rulles ud, så den formes til en kagemand eller kagekone.
- Kom dejen over på en bageplade med bagepapir
- Lav lidt fordybninger i dejen ved at trykke fingrene ned i dejen .
Remonce
- Remoncen røres sammen i en skål og smøres ud over dejen.200 g smør, 200 g brun farin, 2 spsk. kanel
- Dejen hæver endnu engang i 15 minutter.
- Forvarm ovnen til 225 grader C.
- Kagemanden bages midt i ovnen i ca. 15 minutter. Hold øje med den så den ikke bliver for mørk.
Pynt
- Når kagen er færdigbagt og afkølet pyntes den med glasur, som blot røres sammen i en skål.2 dl flormelis, 2 spsk vand
- Pynt til sidst kagen med slik.2 poser Haribo Click Mix
Noter
- Kagen kan godt tåle at blive fråssen. Enten rå eller bagt.