Hjem » Kanelsnegle

Kanelsnegle

af Laila

Min bedste opskrift på kanelsnegle

Denne opskrift på kanelsnegle smager utrolig godt, da den giver nogle store bløde kanelsnegle med lækkert fyld af remonce. Jeg har lavet opskriften hjertevenlig ved at begrænse indholdet at mættet fedt, salt og tilføjet ekstra kostfibre.

Det er altid denne opskrift, som jeg bruger, når jeg kommer i tanke om at bage kanelsnegle. Oftest bager jeg dem i forbindelse med en fest eller anden særlig begivenhed. Det sker dog også, at jeg laver et hold og kommer i fryseren.


Se flere af mine bageopskrifter her


Kitchen One reklame
– reklame –

Jeg vil så gerne med tiden samle alle mine bedste opskrifter på denne hjemmeside, så det bliver min egen online opskriftbog. Så er det nemt at finde dem og dele ud af dem. Derfor fortjener denne opskrift også sin plads her.

Becel Gold – et hjertevenligt alternativ til smør

Becel gold

Becel Gold bruger jeg ofte i bagværk i stedet for smør. Det sker af og til at det er på tilbud i Aldi til 10 Kr.

Det er et produkt, som har et noget lavere indhold af mættet fedt ift. smør. Becel Gold er bl.a. lavet af olier fra frø, hvilke indeholder en del umættet fedt. Derved bliver dette produkt et hjertevenligt alternativ til smør.

Smør har et højt indhold af mættet fedt. Denne fedttype kan hæve LDL kolesteroltallet i blodet, hvilket øger risikoen for at udvikle hjertesygdomme. Bemærk at denne artikel er IKKE sponsoreret af Becel. Det er bare et produkt, som jeg ofte selv bruger 🙂


Hvad koster det at lave kanelsnegle?

Et hold som disse på 16 stk. koster ca. 34 Kr., hvis du handler ind i Rema1000. Dette er beregnet efter den præcise mængde råvarer, som står i opskriften. Der er ikke medregnet udgifter til el og vand.


Hvor mange kalorier er der i en kanelsnegl?

En kanelsnegl indeholder ca. 275 kalorier. Dette er beregnet ud fra mængderne i opskriften og med et svind på 10 % fra bagningen.


Kanelsnegle

Ret: Bagværk
Køkken: Dansk
Keyword: gærdej, kage, kanel, remounce
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Hævning: 1 time
Samlet tid: 1 time 25 minutter
Antal: 16 stk
Kalorier: 275kcal
Cost: 34 Kr.
Min bedste opskrift på kanelsnegle med remonce
Udskriv

Ingredienser

Dej

  • 450 g hvedemel
  • 150 g grahamsmel
  • 200 g Becel Gold eller smør
  • 50 g sukker
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 2 dl Minimælk eller skummetmælk
  • 1 æg til pensling

Remonce

  • 150 g Becel Gold eller smør
  • 250 g brun farin
  • 2 spsk kanel

Glasur

  • 4 dl flormelis 240 g
  • 3 spsk vand kogende
  • 1 spsk kakaopulver

Sådan gør du

Dej

  • Lun mælken til 37 grader og kom den i en skål sammen med gæren.
    2 dl Minimælk, 50 g gær
  • Rør rundt i mælken, indtil gæren er opløst.
  • Kom resten af ingredienserne i skålen, men hold en smule af hvedemelet tilbage
    450 g hvedemel, 150 g grahamsmel, 200 g Becel Gold, 50 g sukker, 2 æg
  • Ælt det hele sammen i ca. 2 – 3 minutter indtil smørret er opløst i dejen.
  • Stil dejen til hævning tildækket med et viskestykke eller film i 30 minutter.

Remonce

  • Imens blandes Becel gold, brun faring og kanel sammen i en skål
    150 g Becel Gold, 250 g brun farin, 2 spsk kanel

Udrulning, formning og bagning

  • Kom dejen på et meldrysset bord og rul den til en firkant på ca. 30 x 50 cm.
  • Smør remoncen ud over hele dejens overflade med en kniv.
  • Rul dej til en roulade ved at starte med at rulle fra den længste side.
  • Del dejen i 16 snegle ved at skære rouladen med en brødkniv.
  • Læg sneglene på en bageplade med bagepapir.
  • Dæk sneglene med et viskestykke og lad dem hæve ca. 30 minutter.
  • Når sneglene er hævet færdig pensles med æg.
    1 æg
  • Forvarm ovnen til 200 grader C
  • Bag sneglene midt i ovnen i ca. 15 minutter. De skal være gyldne i farven.

Glasur

  • Imens sneglene bager røres glasuren sammen ved at hælde alle ingredienser i en skål og røre med en ske.
    4 dl flormelis, 3 spsk vand, 1 spsk kakaopulver
  • Lad kanelsneglene afkøle lidt og pynt til sidst glasuren.

Noter

  • Du kan komme 1 tsk. kardemomme i gærdejen. Det giver en god duft heraf. 
  • Du kan variere fyldet ved at tilsætte marcipan til remoncen.
  • I opskriften bruges kakaoglasur, men glasur blot uden kakaopulver smager også godt.
  • Kanelsneglene kan fryses og holder sig op til 6 måneder.
  • Du kan fryse kanelsneglene rå. Så skal dejen blot ikke forhæve og du skal bruge kold mælk i stedet for lunken. 

Nutrition

Serving: 72g | Calories: 275kcal | Carbohydrates: 38g | Protein: 3.9g | Fat: 11g | Saturated Fat: 2.8g | Polyunsaturated Fat: 4g | Monounsaturated Fat: 4.3g | Cholesterol: 26mg | Sodium: 0.09mg | Potassium: 141mg | Fiber: 2.1g | Sugar: 20g | Vitamin A: 127IU | Vitamin C: 0.15mg | Calcium: 46mg | Iron: 1.04mg

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy