Hjem » Kyskager med chokolade, nødder og “tyggegummi”
Kyskager

Kyskager med chokolade, nødder og “tyggegummi”

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Kyskager med “tyggegummi” fra min barndom

Ja du læste rigtig: Tyggegummi. Men ikke den slags fra slikautomaten. Disse kyskager bliver bløde indeni og sprøde udenpå. Det er sådan jeg bedst kan lide dem. Jeg kan også bedst lide, at der er tilføjet lidt ekstra, så man ikke bare sidder og spiser marengs. Derfor kommer jeg ofte chokolade og nødder i.

Emil fra Lønneberg

Jeg har et minde fra min barndom, hvor jeg besøgte Metha. Det var en ældre dame, som boede tæt på vores hus. Hun fandt sig i, at jeg af og til kom på besøg for at lave diverse “ulykker”. Det kaldte man det jo dem dengang. I dag ville man nok bare have sagt at jeg var kreativ. For det var aldrig ondt ment. Ofte så var det ligesom Emil fra Lønneberg, som bare lige skulle se, hvad der skete. Metha var dog ikke så glad, da jeg bare lige skulle se, hvad der skete, hvis jeg gemte nøglen til hendes hoveddør.

Metha lavede de bedste kyskager. Hun havde ofte altid nogle i hendes gamle småkagedåse, som hun bød på, når jeg kom på besøg. Jeg kan næsten huske, hvordan det duftede, når man kom ind i hendes hjem. Nogle gange var der gæster og andre børn at lege med. Det er et dejligt minde at have den dag i dag.

Kitchen One reklame
– reklame –

Et kreativt barn

Ser I som sagt var jeg var et ret “kreativt” barn. Det er jeg stadig endnu bare i voksenudgave. Og lige som dengang har jeg altid gang i et eller andet. Det kan være alt lige fra bagværk, nyindkøbte køkkenmaskiner til haveprojekter eller ommøblering af huset. Der skal altid ske noget. Der skal altid udvikles på noget. Sådan har det altid været.

Jeg har det allerbedst med at vandre rundt herhjemme og lave alle mulige ting. Jeg ville have egnet mig som hjemmegående husmor. Det er jeg ret sikker på. Jeg har altid glædet mig til at komme hjem fra arbejde bare for at kunne være hjemme og arbejde videre med mine ting. Det er det bedste, jeg ved. Selv hvis vi er til fest. Det kan være hyggeligt – især hvis det er familiefester. Er jeg inviteret til fest hos nogle jeg ikke kender, er det det værste jeg ved. Så er jeg er allermest tryg og glad, når vi igen sidder i bilen og er på vej hjem.

Jeg har heldigvis meget mere tid til dette nu efter, at jeg sagde op på mit ellers så trygge job som diætist ved kommunen. Men det er den bedste beslutning, som jeg har truffet længe. Jeg kan slet ikke forestille mig lige nu at skulle vende tilbage i sådan en stilling mere. Måske ændrer jeg mening en dag, men lige nu skal det bare aldrig være 🙂

De bedste kyskager

Nå men nu til sagen. Jeg satser på at ligge alle mine opskrifter herind på bloggen med tiden. Så er de samlet et sted. Det er ikke længe siden at jeg lavede is til en fest. I den forbindelse havde jeg et hav af æggehvider tilovers. Derfor lavede jeg så et stort hold kyskager. Det er dem, I ser på billedet. Jeg havde lidt chokolade med karamel, som blev hakket og kom i.

Jeg lavede kyskagerne meget store. Så de fik næsten 4 timer i ovnen. Derfor er den tid, som står i opskriften kun vejledende. Jo større kyskager jo mere tid skal de have. De skal kun lige knap tørre ud. Får de for længe bliver de helt sprøde og kan også komme til at smage lidt brændt. Så pas på med det. Prøv ligesom jeg at tage en smagsprøve eller check ca. hver halve time.

Kyskager

Kyskager med chokolade, nødder og “tyggegummi”

Ret: Bagværk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 15 minutter
Antal: 12 stk
Min bedste opskrift på kyskager
Udskriv

Ingredienser

  • 3 æggehvider
  • 165 g sukker
  • 1 tsk eddike
  • 50 g chokolade hakket
  • 25 mandler hakket

Sådan gør du

  • Pisk hviderne næsten stive og tilføj sukkeret lidt ad gangen.
  • Tilsæt eddiken og pisk til marengsen er helt stiv, det tager gerne 7-10 min.
  • Kom chokolade og nødder i og vend massen med en dejskraber.
  • Fordel seks marengs “klatter” på en bageplade med bagepapir
  • Bag den ved 115˚C i 2 timer.

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy