Der er sket så meget den sidste tid. Jeg har arbejdet med lancering af en ny sundhedsportal. Desuden har Jeg kvittet mit job fornyligt, som diætist ved kommunen med sidste arbejdsdag den 1. december. Jeg har lært utroligt meget på min gamle arbejdsplads som diætist. Jeg blev ansat som helt nyudsprunget diætist i 2019. Jeg var så heldig, at man lige stod og manglede en vikar, da jeg var færdig med studiet i Aarhus. Det gik således, at stillingen senere blev fast, og jeg har været ansat lige siden – eller vel og mærket indtil jeg sagde op sidst i oktober 2021.
Selvstændig
Jeg vidste bare, at jeg måtte videre. Jeg har fået en masse god erfaring, som jeg helt sikkert kan bruge nu. Jeg havde regnet med, at jeg sideløbende med mit job i kommunen, kunne starte så småt op som selvstændig. Men det lykkedes aldrig. Jeg lagde al min energi i arbejdet. Det var et job, som var svær at slippe, når jeg kom hjem. Jeg havde altid en følelse af, at ikke blive færdig, som jeg aldrig rigtig kunne forliges med. Der var masser af opgaver, og de blev bare flere og flere. Men tiden blev der ikke mere af.
Til sidst kunne jeg ikke rumme det mere. Jeg havde aldrig ro og tænkte konstant på mit job og på, hvordan jeg dog skulle nå alle de opgaver. Det var utroligt stressende, og jeg oplevede et konstant pres. Jeg har altid sagt, at jeg aldrig vil blive syg pga. mit arbejde. Jeg har igennem tiden set så mange gå ned med stress. Jeg har altid selv været utrolig bange for stress, da jeg har set andre haft perioder med sygemeldinger, som er blevet til flere. Jeg lovede mig selv for længe siden, at jeg det aldrig skulle ske for mig. Der gik noget tid inden jeg indså, at jeg selv var på vej ud over den samme klippekant.
Et wake-up call
Jeg fik et wake-up call, da jeg deltog på et 2-dages kursus om dobbeltdiagnoser. Vi skulle lære om psykisk sårbare ifm. et projekt på jobbet. Kurset blev afholdt af en psykolog med speciale i neurologi. Det var spændende, og han vidste utroligt meget om de forskellige sygdomme. På 2. dagen fortalte han om depression. Han gennemgik alle kernesymptomer. Havde han kigget ned på min plads, havde han set en moden kvinde med tårer i øjnene. Jeg fik en klump i halsen under hans oplæg. Jeg indså, at jeg selv kunne sætte flueben ved samtlige symptomer, han præsenterede. Var det det, som var galt? Var det der, jeg var på vej hen?
Trist og kaos
Jeg var midt i en periode, hvor jeg var utrolig trist. Jeg havde kaos i mit hoved og kaos derhjemme. Jeg gik på arbejde men følte ikke, at jeg var tilstede. Jeg græd i bilen på vej til arbejde og græd på vej hjem igen. Jeg græd, når jeg var alene. Jeg var utrolig trist og har ikke haft det sådan, så længe jeg kan huske. Jeg var godt klar over, at der var noget galt, men kunne ikke rigtig finde ord. Jeg følte, at der fulgte en stor grå sky efter mig dag ud og dag ind. Efter kurset, skulle jeg lige sluge kamelen, som man siger. Jeg skrev faktisk om hjælp til min hjemkommune, men fik aldrig svar. Jeg blev klar over, at skulle situationen ændres, måtte jeg selv handle på det.
I mit hoved gennemgik jeg flere løsninger. Jeg prøvede at coache mig selv. Jeg kunne snakke med ledelsen om mit problem, men alle havde jo travlt. Der har altid været meget at lave, og jeg var heller ikke sikker på, at jeg ville blive mere lykkelig. Jeg var jo aldrig kommet i gang med min drøm som iværksætter. Selv om jeg fik færre opgaver, ville tingene ikke ændre sig. Jeg havde brug for mere tid. Til sidst indså jeg, at den eneste løsning måtte være at sige op. Jeg vidste, at jeg måtte gøre det, men ikke helt hvornår. Beslutningen kom en morgen, jeg vågnede. Da vidste jeg bare, at i dag skulle jeg sige op.
Fritidsjob
Da jeg havde fået sagt op, var jeg utrolig lettet. Det var som om en sten faldt fra mit hjerte. Jeg kunne se en ende på det og en start på noget nyt. Derfor kan jeg fortælle jer, at jeg i dag fuldstændigt har lavet om på mit liv. Jeg har fået mere tid og meget mere ro. Nu har jeg overskud og energi igen. Jeg er i fuld gang med at skrive artikler, etablere partnerskaber og opbygge min nye hjemmeside.
Jeg er midt i en læringsproces. Jeg har desuden fået et fritidsjob som afløser i hjemmeplejen. Det er enkle arbejdsopgaver, som er afsluttet, når jeg kommer hjem. Der er ikke noget, jeg mangler at nå eller kan forberede til næste dag. Der er bare ro. Tre dage om ugen er jeg afsted og arbejder fra kl. 7 – 13. Det er til at holde til og lige tilpas. Så er der stadig tid til at arbejde med mit eget.
Lancering af ny sundhedsportal – Tabdigonline.dk
Det allervigtigste er nok at fortælle, at jeg som sagt arbejder med en lancering af en ny sundhedsportal! Jeps, jeg har kastet mig ud i livet som iværksætter. Jeg kan nok ikke helt kalde mig selvstændig endnu, da jeg stadig har det ene ben i lønmodtagerlejren.
Men min plan er, at jeg med tiden helt kan slippe taget og plante begge ben i min egen lejr. Det kommer nok til at tage et par år inden jeg er der. Min tilgang tager tid, og der kan gå længe inden, at der kommer nok penge på kontoen til, at jeg kan leve af det. Men det gør ikke noget. Det vigtigste for mig er, at jeg gør det på den måde, jeg helst vil have det og har hjertet og helbredet med hele vejen.