Hjem » Let nice cream med kun 3 ingredienser
Billedet viser 3 kugler nice cream

Let nice cream med kun 3 ingredienser

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Sød og let nice cream er et godt alternativ til is. Den har konsistens som soft ice. Det er vigtigt at bananerne er godt modne for at gøre isen sød. Hvis du ikke kan vente, så tilsæt gerne lidt sødemiddel. Det er vigtigt for at få den rigtige cremet konsistens, at bananerne er frosne. Ellers laver du blot bananmos. Du kan fint lade dem tø op i 20-30 minutter, inden du blender dem.

Nice cream er en mere kalorielet is sammenlignet med flødeis og findes i mange variationer. Den smager utrolig godt og er ikke så tung i det pga. det lavere fedtindhold. Den er en god erstatning til is og kan bruges i mange af de samme retter, som du vil bruge is som fx til pandekager, vafler, brownies etc.

Her finder du opskrifter på andre spændende retter.

Hvis du nedfryser den, er der stor risiko for iskrystaller medmindre du bruger en ismaskine. Men prøv at nøjes med at lave den portion du skal bruge. Det tager kun 5-10 minutter. Så bliver du heller ikke fristet til at spise mere end du har behov for. Du kan altid nemt tage et par bananer op en anden dag, hvis du igen får lyst til en gang nice cream.

Billedet viser tre kugler nicecream.

Let nice cream med kun 3 ingredienser

Ret: Dessert
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Antal: 4 personer
En let is at lave på få minutter.
Udskriv

Ingredienser

  • 4 bananer frosne
  • 5 spsk mælk eller mandeldrik
  • ½ tsk vaniljesukker

Sådan gør du

  • Skær de frosne bananer i skiver.
  • Kom bananerne i en blender eller foodprocessor og blend dem imens mælken tilsættes lidt efter lidt.
  • Det er ikke sikkert at du skal bruge al mælken.
  • Blend indtil massen er cremet i konsistensen
  • Kan fint serveres sammen med pandekager, lidt granola eller ristede nødder

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy