Hjem » Makronmuffins – nemme og hurtige at lave
Makronmuffins

Makronmuffins – nemme og hurtige at lave

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Makronmuffins med chokolade

Disse makronmuffins har jeg bagt mange gange. De er altid et hit. Ingredienserne er billige og så er de dejligt praktiske, da de kan fryses og gemmes, indtil de skal bruges.

Se flere spændende bageopskrifter her

Jeg skal lave ca. 100 stk til en fest, så det er bare med at komme igang. Jeg har ofte bagt dem, hvis man lige skal have lidt at dele ud på arbejdet i anledning af en fødselsdag eller lignende. Det er bare så nemt med disse makronmuffins, når de er i små forme. Man behøves ingen kniv til at skære med eller tallerken til anretning.

Kitchen One reklame
– reklame –

De er både bløde og sprøde i teksturen. Man kan fint bruge opskriften som bunden i en islagkage. Det har jeg før gjort. Den er stadig nem at skære ud, selvom den er frossen.

Disse makronmuffins er meget billige at lave, da de indeholder billige råvarer. Det er jo egentlig bare mel, sukker, æg og makroner. Der er tilsat lidt mandelessens for at fremme smagen af marcipan. Dette kan også udelades. Det dyreste er nok chokoladen. Men den kan man fint undlade. Jeg har ofte også bagt dem uden chokolade. Det smager også godt.

Man kan også bruge denne opskrift på makronmuffins som bund i en islagkage. Det er også godt.

Makronmuffins

Makronmuffins

Ret: Bagværk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 16 stk
En dejlig opskrift på nemme makronmuffins
Udskriv

Ingredienser

  • 3 æg
  • 250 g sukker
  • 125 g makroner
  • 1 tsk mandelaroma
  • 125 g hvedemel
  • 125 g Becel Gold eller smør
  • 100 g chokolade, mørk kan udelades

Sådan gør du

  • Pisk æg og sukker luftigt med en håndmixer
  • Knus makronerne med en kagerulle imens de bliver i posen
  • Smelt fedtstoffet i mikroovnen
  • Hak chokoladen groft
  • Vend forsigtigt makroner, mandelarome, hvedemel, fedtstof og chokolade i dejen
  • Kom dejen i små papirforme
  • Forvarm ovnen til 190 grader C
  • Bag muffins i ovnen i ca. 12 – 15 minutter

Video

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy