3 slags medicin mod overvægt
Opdag de mest effektive medicinske præparater mod overvægt i denne artikel, herunder Wegovy, som selv Elon Musk har taget i brug for at opnå sin slanke krop.”
Præparaterne anvendes som supplement til vægttabsprogrammer, hvor man arbejder med nye mad- og motionsvaner.
Medicin, som påvirker din sult- og mæthedsfornemmelse
Hvad er årsagen til at Elon Musk ser så fit ud i dag? Svaret er Wegovy. Jeps, verdens næst rigeste mand er hoppet på medicinvognen, og det lader til at have båret frugt (1).
Wegovy® Flextouch®
Wegovy virker ved at øge din mæthedsfornemmelse, og din mavesæk tømmes langsommere end normalt. Det kan hjælpe dig til at genvinde kontrollen over, hvor meget du spiser.
Wegovy Flextouch er en injektionsmedicin. Det vil sige, at du stikker dig med en injektionspen i armen, låret eller maven og indsprøjter midlet gennem huden. Du stikker dig 1 gang ugentlig. I starten øges dosis gradvist efter instruktion fra din læge.
Studier har vist, at folk taber sig 10 – 15 % af deres kropsvægt, når de behandles med Wegovy. Dette gør produktet til det mest effektive lægemiddel mod overvægt, som findes i dag (2).
En ulempe ved produktet er, at det endnu er meget dyrt. 1 pen koster ca. 1.300 kr. Prisen stiger efterhånden, som du får behov for en højere dosis (3).
Læs flere artikler om vægttab og strategier her
Midlet anvendes til folk med et BMI på 30 eller højere eller med et BMI på 27 – 30, hvis man har vægtrelaterede helbredsproblemer.
Almindelige bivirkninger kan være mavesmerter, diarre, forstoppelse, kvalme, træthed og hovedpine.
Saxenda
Saxenda er et præparat, som har været på det danske marked i nogle år efterhånden. Saxenda virker ved at øge din mæthedsfornemmelse og omvendt giver en lavere sultfornemmelse. Derved virker dit behov for mad ikke så stort. Dette kan hjælpe dig til at opnå et vægttab.
Saxenda er en injektionsmedicin. Det vil sige, at du skal stikke dig med en injektionspen i huden 1 gang dagligt. Studier har vist, at folk taber sig ca. 5 % af deres kropsvægt, når de behandles med Saxenda (4).
Midlet gives til folk med BMI fra 27 med vægtrelateret sygdom eller fra BMI ≥ 30. De mest almindelige bivirkninger er diarre, forstoppelse eller kvalme.
Prisen er ca. 500 kr. pr pen og stiger efterhånden som dosisen øges (5).
Almindelige bivirkninger kan være diarre, forstoppelse, kvalme og hovedpine.
Medicin, som giver færre kalorier
Orlistat
Orlistat er en pille, som virker ved, at du ikke fordøjer al fedtet i din mad. Det skyldes at nogle af de enzymer, som nedbryder fedtet, hæmmes af medicinen. Herved får du heller ikke alle kalorierne fra fedtet i din mad.
Resten af det fedt du ikke fordøjer, ryger videre ud med afføringen i toilettet. Derfor kan bivirkninger ved pillerne bl.a. også være diarre eller fedt i afføringen. Du skal ikke spise pillerne, hvis du spiser mad uden fedt.
Ofte vil man 3 gange dagligt skulle spise 1 pille – dvs. 1 gang pr hovedmåltid. Pillerne er godkendt til behandling af folk med BMI ≥ 28. Man tager pillen under måltidet eller 1 time før eller efter måltidet. Behandlingen varer optil 6 måneder.
Prisen er knap 400 kr. for 84 kapsler (6).
Studier har vist et vægttab på 2 – 3 kg ved behandling med Orlistat (7)
Kilder
- https://twitter.com/elonmusk/status/1576367983051489281?lang=da
- https://www.sst.dk/-/media/Viden/Laegemidler/Praeparatanmeldelser/Wegovy/Praeparatanmeldelse-Wegovy_FINAL_161222.ashx
- https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/10247
- https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/Rationel-Farmakoterapi-2-2016/Nye-IRF-praeparatanmeldelser
- https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/7837
- https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/6592
- https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/Rationel-Farmakoterapi-2-2016/Nye-IRF-praeparatanmeldelser