Næsten for godt til at være sandt
Hjemme igen efter en lang dag i køkkenet. Aftensmaden står på Svensk pølseret. Det skulle lige være noget nemt igen igen. Det skal helst ikke blive en dårlig vane med den “nemme” aftensmad-løsning. Siden jeg er startet på skole, er den ugentlige madplanlægning gået lidt i vasken, og jeg har ikke samme tid til at “kræse” om retterne. Min mand René købte nogle fedtfattige pølser fra Langelænder med kun 9% fedt. Dette skyldes at pølserne er tilsat kartofler. De er købt i Fakta til omkring 30,- kr. Disse skal bruges til svensk pølseret i aften.

Se flere spændende opskrifter på aftensmad her

Svensk pølseret
Ingredienser
- 1½ kg kartofler
- 1 spsk olie
- 3 løg
- 8-10 pølser
- 1 spsk paprika
- 4 dl minimælk
- 1 dl madlavningsfløde
- 140 gram tomatpuré (1 dåse)
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
- 1 bundt purløg
Sådan gør du
- Skræl og kog kartoflerne.
- Skær de afkølede kartofler i grove tern
- Skær løgene i tern.
- Skær pølserne over i skiver. Gerne lidt skråt.
- Varm olien i en gryde.
- Tilsæt løg og steg dem indtil de er gyldne.
- Tilsæt paprikaen og rist det lidt af.
- Tilsæt pølserne og brun dem godt.
- Tilsæt mælk.
- Tilsæt salt.
- Tilsæt tomatpure.
- Tilsæt kartoflerne og vend dem forsigtigt rundt.
- Lad retten simre under låg i ca. 15 minutter.
- Vend madlavningsfløden i retten og lad den simre i et par minutter.
- Pynt med purløg til sidst.
2 Comments
Hej "Moster"
Sejt gået med det store vægttab
Mange tak 🙂