Her får du en opskrift på en proteinrig og fiberrig omelet med avocado og tomat. Den er god som morgenmad eller frokost. Det tager ca. 10 minutter at lave den, og du skal blot bruge få ingredienser.

Find flere opskrifter på frokost her

Sådan kommer du i gang med din vægttabsrejse
– reklame –

I denne omelet med avocado får du både protein fra æggene og mælken og fiber fra brødet. Dette er med til at give en god mæthed. Kalorieindholdet er lavt selvom du også får nogle gode fedtsyrer fra avocadoen.

Find flere opskrifter på morgenmad her

I det hele taget elsker jeg at lave omelet eller æggekage. Det er fordi at det kræver kun få ingredienser og man kan bruge alverdens rester. Hvad kan man ikke lige komme i en æggekage? 🙂 … og så er det hurtig at bikse sammen. En omelet tager kun få minutter. Det er vigtigt ikke at give den for længe tid på panden, da den bliver tør og stiv. Jeg har ofte oplevet at få serveret en omelet eller scramble eggs som har fået et minut for længe på panden. Det er ikke den bedste smagsoplevelse.

Omelet med avocado og tomat

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Antal 1 person
En lille lun ret med god smag.

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1 spsk. minimælk eller plantedrik
  • ½ skive rugbrød (25 g)
  • 1 tomat (80 g)
  • ½ avocado (70 g)
  • lidt salt og peber

Sådan gør du 

  • Pisk æg og mælk sammen
  • Kom æggemassen på en varm tør slip-let pande og steg omeletten i ca. 1 minut
  • Skær tomat og avocado i skiver og læg det på omeletten
  • Krydder med lidt salt og peber
  • Fold omeletten sammen til en halvmåne og lad den stege ½ minut.
  • Server omeletten med ristet rugbrød
Ret: Hovedret

Write A Comment

Opskrift Vurdering




Pin It