Hænderne op og hit med kantarellerne

Nu er svampesæsonen godt igang. Det pibler frem allevegne med små og store paddehatte. Jeg har aldrig været svampejæger. Eller det vil sige, kun i køledisken, når jeg køber svampe til en gang mørbradgryde, svampesauce eller svampebruchetta. Vi besøgte fornyligt Præstbjerg Plantage, som er et virkelig smukt hedeområde med skov, sø og lyng så langt øjet rækker. Vores plan var at finde nogle af de gode spisesvampe. Ja eller rettere sagt en af de få spisesvampe vi kender – nemlig kantarellen. De er let genkendelig og så smager de pragtfuldt. Det er et godt sted at starte som novice. Der er dog et par andre svampe, som ligner den lidt. Dem kender jeg ikke lige navnet på endnu.

Nix pille

Når vi er i hundeskoven, hvilket vi er ret tit, da Pixel ellers bliver for kreativ mht. at rekonstruere diverse ting, møbler, tøj osv. herhjemme, så ser vi ofte kantareller på ruten. Problemet er bare, at det gør skovens mange andre gæster også. Så de stakkels kantareller bliver plukket blot, de er et par centimeter lange. Det er derfor sjælendt, at vi finder de “fuldvoksne”. Min tålmodighed er ikke helt til at rense de små, så dem undgår jeg som regel selv.

Kantareller mig her og der

Kantarellen er en lækker svamp. Hvis man da overhovedet kan beskrive en svamp på den måde. Den har en “spændstig” krop. Nærmest ligesom min egen som ung 🙂 Eller det vil sige, at min krop blev nu ret hurtig slap i betrækket, når jeg tænker nærmere over det. Nå, men kantarellen har en flot orange farve, og hvis man knækker den over, giver den næsten et lille smeld “Snap”! Ok, måske hvis man lytter virkelig godt efter. Stokken er ikke hul, ligesom en af de “fake” af slagsen, og så har den en lidt fedtet overflade.

Jeg bliver faktisk stadig i tvivl, om jeg har den rigtige kantarel i hånden, når jeg plukker en. Svampekenderne har fortalt mig, at når man har plukket sin første, er man aldrig mere i tvivl… Ehm ja, det gælder så ikke helt for mit vedkomne. Jeg kan af og til ane en lille usikkerhed.

Nå men nu til sagen. Jeg har en lille simpel opskrift, som man nærmest kan lave med bind for øjnene og spændetrøje på. Altså hvis man er god til at arbejde med tæerne så… Det er nærmest en lille forret. Kan du ikke finde kantareller, så kan champignon også bruges – Eller en lille miks ligesom jeg har gjort her.