I denne artikel: “Sådan spiser du mindre slik” skal vi kigge nærmere på nogle af de situationer, hvor man får spist for meget. Det er situationer, som kan være svære at få bugt med, når man gerne vil tabe sig. Du vil også lære om, hvordan du kan spise mindre slik, når det nu alligevel er kommet med hjem efter indkøbsturen i Netto.
Madvaner
Du lærer hele livet igennem. Du lærer, at når du keder dig, skal du gå ud og åbne køleskabslågen og kigge efter mad, fordi når du spiser, så foretager du dig noget, som føles godt. Du lærer, at når du er ked af det, så skal der noget sødt til for at gøre det godt igen, fordi det giver en rar følelse i kroppen at spise noget sødt og det har du brug for lige nu. Sådan lærer vi hele tiden, når vi befinder os i forskellige situationer. Gentager vi denne adfærd igen og igen, skaber vi efterhånden nogle madvaner, som vi benytter os af igen og igen, fordi de giver os noget godt nu og her. De giver os en belønning. Den belønning husker hjernen til næste gang, du står i en lignende situation.
Nu er de ovenstående eksempler med mad. Men denne belønning kan man få af meget andet også. Det kunne fx være Facebook, Instagram, Youtube-videoer, Netflix, spillehallernes enarmede tyveknægte, skrabelodder, køb af Amazonprodukter osv. Hvis du føler dig afhængig af disse ting, er det ikke noget du skal være flov over.
Producenterne ved, hvordan vi mennesker fungerer, og det benytter de sig af, når de gerne vil have os til at købe eller bruge deres produkter. De er eksperter i at vide, hvad der trigger os, og hvad belønner os.
Klik her for at se flere artikler om vægttab og strategier
Trigger-foods
Mad kan fremstilles særdeles velsmagende ved at justere på indholdet af salt, fedt eller sukker. Der spilles på flere sanser, og det giver os en vis belønning. Fødevarer, som er fremstillet særdeles velsmagende kan let blive vores “trigger-foods” – altså den mad, som vi spiser i de førnævnte situationer.
Fødevarebutikkerne bugner af disse varer, og hvis du spørger dem selv, siger de blot: I kan jo bare lade være at købe det. Det er jo folks eget valg. Men når mad, som er så vanedannende, har så høj tilgængelighed, kræver det enorm viljestyrke at lade det være. Viljestyrken sidder i den del af hjernen, som kaldes den præfrontal cortex. Denne del af hjernen svækkes let under stress. Derved kan der være mange situationer, hvor vi ikke kan stole på, at vi har viljestyrken til at lade være eller sige fra. Desuden er butikkerne designet til at “lokke” os i fælden, og hvem har lige en medfødt evne til at modstå det?
Belønning og madhieraki
Mad giver os en belønning, og man kan inddele mad i at være mere eller mindre belønnende. Med dette menes, at noget mad vil vi foretrække mere frem for andet, fordi det giver os en større belønning. Hvad vælger du fx som snack fredag aften foran tv’et? Gulerødder eller slik? Mange familier vælger slik. Slik har et højt indhold af sukker, og det vil for mange ligge højere oppe i madhirakiet end fx gulerødder.
Starter man et vægttab, kunne man sagtens tænke sig, at det kunne være smart at begynde med at skifte noget af maden ud med noget andet som fx grøntsager eller frugt. Det kan også give god mening i nogle situationer, men omvendt kan det også give store udfordringer, når vi bare vil hygge os foran tv’et.
Den nye mad vil ikke have samme belønnende effekt. Den er lavere i hierarkiet, så den belønning, du søger, får du ikke. Det vil sige, at du ikke får løst dit problem eller får din belønning med den nye alternative mad.
Find opskrifter på søde sager her
Opmærksomhed
Hvis du gerne vil arbejde med et vægttab, og kan du genkende situationer, hvor du får spist mere end du egentlig gerne ville? Så findes der noget som virker. Det kræver, hverken at du køber noget nyt udstyr eller en dyr kostplan. Det kræver blot lidt af din opmærksomhed. Noget, som har vist sig at virke er, hvis du bliver opmærksom på, hvad der sker, når du fx spiser slik foran tvet eller rettere sagt bliver opmærksom på din adfærd. Du skal derfor øve dig i at blive opmærksom i de situationer, hvor du får spist mere, end du gerne ville. Du skal blive nysgerrig på, hvad det giver dig at spise slik foran tvét eller alle mulige andre situationer. Her har du nogle spørgsmål, som du kan forsøge dig med næste fredag foran tv’et. Bemærk at formålet er at øge opmærksomhed og ikke at give dig dårlig samvittighed. Du kan godt spise slik fredag aften – også selvom du gerne vil tabe dig.
Spørgsmål
- Hvor godt smager det?
- Hvordan smager det?
- Hvordan smager det efter du har tygget det første stykke?
- Hvor meget nyder du hvert stykke på en skala fra 1 – 10 ?
- Hvor mange stykker nyder du, og hvornår nyder du det ikke mere?
- Hvilke er dine favoritter, og hvilke er ikke?
- Hvordan føles det i kroppen, når du spiser?
- Hvordan føles det efter 1 stykke og efter 10, 15, 20 ..?
- Hvornår kan du mærke, at du har fået nok?
- Hvor tilfreds føler du dig fra 1 – 10 efter, at du har spist færdigt?
Mindful eating
Ovenstående kaldes mindfulness eller mindful eating. Jo flere gange du bruger spørgsmålene jo bedre. Hvis du kun udfører øvelsen en enkelt gang, sker der formodentlig ikke meget. Rom blev ikke bygget på en dag, og skal du arbejde med at spise mindre mad, kan det tage lang tid – især hvis det er en madvane, du har haft længe. I forskningens verden kan man se at mindfulness hjælper. Det gør den af flere grunde. Det vil vi kigge nærmere på i en senere artikel, men nogle af dem er, at vi spiser ofte uopmærksomt og af vane og nyder reelt kun en lille del at den pose bland-selv slik, hånden har fat i. Ved at blive opmærksom på hvad det er, du spiser, og det du får ud af at spise, vil du kunne blive tilfreds af mindre. Du bliver opmærksom på, hvornår nydelsen falder, og hvornår du bare “spiser for at spise”. Med tiden vil du begynde at spise mindre jo mere du øver dig.
Klik her for at se de forskellige bøger om mindful eating
Kilder
- The Extraordinary Science of Addictive Junk Food
- Bog: Judson brewer – The craving mind
- Emne: Mindful eating