Hjem » Sikke en start på året

Sikke en start på året

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Der er lidt stille på bloggen for tiden. Det skyldes at jeg har nu for 2. gang i træk er blevet ramt af en forkølelse. Det startede så småt i dagene mellem jul og nytår, og jeg er nu d. 23. januar stadigt ikke blevet rask. I sidste uge var forkølelsen ellers aftagende, men så skal jeg lige love for at den kom tilbage i stor stil. Æv æv… Det er bare for frustrerende, og så midt i eksamen som heldigvis gik godt trods forkølelse og tør hoste. Eksamen blev ellers afholdt fredag d. 13 januar. Sikke en dato at lægge en eksamen, hva. Det endte dog alligevel med et 12 tal! Så det er fedt. Jeg regner med at lave et indlæg om det hele, når jeg får det lidt bedre.

Læs flere af mine blogindlæg her

Det er begrænset, hvad det er blevet til af nyt og spændende madlavning. Den har stået på rugbrødsmadder, tykmælk, millionbøf og en enkelt gang lasagne. Ja, energi er der ikke så meget af for tiden. Men men, det skal ikke slå mig ud! Jeg venter spændt og med en pakke Kleenex i hånden på bedre tider 🙂

Der kommer til at ske en masse de kommende uger:

  • På torsdag skal jeg starte i praktik i kantinen på den skolen som jeg går på til daglig. Der skal jeg være indtil fredag den efterfølgende uge.
  • Derefter har jeg en uges ferie, og derefter skal jeg 4 uger i praktik i køkkenet på Herning Sygehus! Jeg glæder mig helt vildt.
  • Efter de 4 uger er gået skal jeg starte i køkkenet på min nye lærerplads. Jeg kommer til at lærer en hel masse og glæder mig til at fortælle om det her på bloggen. Det bliver fedt at prøve det virkelige liv efter at have siddet på skolebænken siden midt i august sidste år.

Nå nu er det tid til at krybe under dynen igen, med en varm kop kakao.

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy