Nu får du en af de ultranemme fra gemmeren – nemlig stegt spidskål. Har du ikke andet i grøntsagsskuffen end et halvgammelt spidskål med krøllede blade? Så snups det med det samme, for nu skal du høre, hvad du så gør 🙂
Kender I ikke det der med at man har rimeligt styr på kartoflerne imens kødet bare steger løs på panden? Pludselig kommer du i tanke om: “Shit! Jeg glemte at købe salat.” Eller der er gået hul på posen med ærter på frost, og de har fået ligeså mange frostskader, som snemanden ude i haven.
Hvad gør man så? Jo ser du med et spidskål kan du gøre en del. Den nok nemmeste opskrift får du så her på en stegt udgave. Jeg tror, at du bliver overrasket over, hvor godt det egentlig smager. Noget der er så simpelt.
Det simpleste er ofte det bedste
Men er det ikke også ofte sådan? Det simpleste kan overraske og smage så godt. Det dejlige ved denne opskrift er, at det kræver minimum af forberedelse at lave den. Det kan være besværet, som ellers forhindrer en i at få det gjort, og så bliver maden bare serveret uden grøntsager.
Det var lige godt grov’
Spidskålen er en af de grove grøntsager. Det vil sige, at den indeholder en del fibre. Grove grøntsager beskytter os mod flere forskellige sygdomme (1). Den er i sæson fra juni til oktober. Det vil sige at den egner sig fint til både sommer- og efterårsretter. Når spidskålene er i sæson, er de oftest billigst, smagsfulde og har indeholder fleste næringsstoffer (2). Det er win win 🙂
Spidskål kan ofte erstatte hvidkål i flere retter, hvis nu du syntes hvidkål er for grov. Jeg holder meget af spidskål og herhjemme bruger vi den ofte i stedet for almindelig hovedsalat eller Iceberg. Man kan også fint blande fx spidskål og Iceberg. Så har man lavet et kompromis mellem de mere vandige finde bladgrøntsager og de grovere fiberrige grøntsager.
Stegt spidskål
Equipment
Ingredienser
- 1 spidskål grøn
- 1 spsk flydende margarine eller smør
- ½ tsk Salt
- ½ tsk Peber
- 1 spsk citronsaft
- 30 g parmesan
Sådan gør du
- Halver spidskålen og skyl den godt.1 spidskål
- Fjern stokken ved at skære et "V" i enden af hver halve stykke.
- Varm en stegepande med lidt fedtstof.1 spsk flydende margarine
- Læg kålene med den flade skåret sidde nedad og steg i ca. 3-4 minutter.
- Vend kålene og steg videre i 3-4 minutter.
- Imens kålene steger færdig, drysses med salt, peber, citronsaft og parmesan.½ tsk Salt, ½ tsk Peber, 1 spsk citronsaft, 30 g parmesan
- Server de stegte spidskål i kvarte som tilbehør til varme retter med fx karbonader, bøf eller steg.
Nutrition
Kilder
- https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/spis-flere-groentsager-og-frugter/
- https://saeson-web.dk/frugt-og-groent-i-saeson/spidskaal/