Tag: Blog

Fast job!

Fast job!

Ferien er i fuld sving. Jeg prøver at nyde den ”ekstra” meget, da jeg har måttet sparer hele molevitten op, for at undgå at holde ferie uden løn. Så det har krævet en del overarbejdstimer på jobbet. Nå ja. Jeg tror ikke, at jeg har…

Flytterod

Flytterod

Jeg har smidt min mand og migselv ud af soveværelset! Hvad sker der lige!? Er det bare iværksætteri for fuld udblæsning eller hvad? 🙂 Jeg har længe arbejdet med tanken om at starte egen hobbyvirksomhed. Nu ser det så småt ud til, at det begynder…

Youtube here I come!

Youtube here I come!

Så er det vist tid til et lille blogindlæg igen. Jeg fik langt om længe lavet en lille Youtube video til min kanal her forleden dag. Jeg har igennem årenes løb haft gang i Youtube løbende, men det er noget jeg har arbejdet med sådan lidt on/off i perioder. Desværre har jeg ikke så meget tid til alle de kreative ting, som jeg gerne ville arbejde med. Men mon ikke det kommer en dag? Om ikke andet så den dag jeg bliver pensionist 😀

Min nyeste Youtube video

I videoen viser jeg et bud på en lækker frokost med en blanding af kød og plantebaseret pålæg, og så lidt til den søde tand. Det er en ret typisk frokost for mit vedkomne, da jeg elsker rugbrødsmadder. Det er lidt akavet for mig at stå foran kameraet og snakke. Men sådan som jeg er i videoen, er jeg også privat. Lidt fjollet eller hvad man nu kan kalde det. Jeg kunne godt spille rollen som den seriøse diætist. Men konceptet bag Lailas Workshop er, at det er en personlig blog, hvor man oplever mig både privat og ind i mellem med diætistbrillerne på. Det er sådan jeg bedst selv kan lide det. Jeg ønsker ikke at sætte mig selv på en piedistal, fordi min balance er ret dårlig. Så jeg ender bare med hovedet begravet i muldjorden og stængerne strittende som et par hvide kineserpinde op i luften.

Nyt job

Jeg nåede knap nok at lande på benene efter min uddannelse endte inden at den første jobmulighed bød sig. Dette er jeg utroligt glad for, da jeg frygtede, at tiden som jobsøgende ville blive lang og sej. Men nej nej sådan skulle det ikke gå. Så idag arbejder jeg bland andet med mennesker, som gerne vil tabe sig. Dette er jo bare skønt! Det giver god erfaring, som man virkelig har brug efter flere år på skolebænken. Nu er det tid til at smide bøgerne på nakken og tage et menneske i hånden. Så kan vi sammen begive os ud på en forandringsrejse. Lige som jeg selv er i færd med. Du viser vej, men jeg holder dig i hånden, så du ikke falder. Sådan ser jeg på det. Det er min tilgang. Jeg har ofte kun 1 times tid til en samtale. Så det er med at få så meget ud af den tid som muligt. Jeg kan godt mærke at jeg skal lige finde rytmen, da jeg er ude af takt ind i mellem.

Orkanens øje

Jeg husker, hvordan jeg sidste år forudså 2019 som et år hvor der ville ske store forandringer i mit liv. Især fordi at min uddannelse fik en ende. Jeg føler, at jeg står lige midt i det nu. Nyt job, nyt kollegaer, nye oplevelser og nye rutiner. Det kræver et vis overskud til al den forandring. Jeg elsker at skabe noget og at være kreativ. Men omvendt har jeg også behov for ro og genkendelighed. Den er der ikke så meget af lige nu, da jeg oplever så meget nyt hver dag. Men jeg ved, at det kommer. Det gør det altid. Det har man brug for. Lige så vel som man kan have brug for nye udfordringer. Det er en balancegang, som man lærer at finde. Jeg syntes at jo ældre man bliver, jo mere bevidst bliver man om, at det er vigtigt. At fare vild i vildmarken men også at finde vejen hjem igen.

En ny diætist er født!

En ny diætist er født!

Ja ok født og født, men jeg bestod eksamen for 4 dage siden nu, og det føles fedt! 3½ år hvad siger I så? Tørrer sved af panden. Hvor er jeg bare glad for, at det er et afsluttet kapitel. Ikke flere lektier! Frihed! Ej…

Vægttab i 2019

Vægttab i 2019

Bachelorprojekt Så er det nye år igang. Det kom lige pludselig i den travle tid, som braget fra et kanonslag til nytårsaften. Jeg har haft en længere time out fra blogskrivningen pga et bachelorprojekt, som er det sidste store projekt inden dimission om en lille…

Buffet syndromet

Buffet syndromet

Forleden dag havde min mand og jeg bryllupsdag. Vi inviterede svigerfamilien på restaurant for at fejre det. Det blev på den lokale kineserrestaurant, da det er sådan et hyggeligt sted nede ved havnen. Vi har været der flere gange før, så menuen er godt kendt. Eller det vil sige, at jeg som så ofte før ender med at vælge buffeten. En pris og så kan man ellers spise, det man vil. Det lyder jo som en god deal. Det er det vel også, hvis man kigger på mængden af mad, man kan få for pengene. Spørgsmålet er bare, hvor god en deal det er ift. at tabe sig i vægt.

De gode intentioner

Jeg tror endnu ikke det er lykkedes mig at gå derfra uden at spise for meget – altså mere end jeg plejer. Det er nok heller ikke så usædvanligt. Men jeg ønsker hver gang at min plan holder. Jeg plejer nemlig at tænke på, hvordan jeg vil håndtere spisningen, inden vi tager afsted. Jeg forestiller mig, hvad jeg vil tage fra buffeten og hvor meget. Jeg har prøvet flere taktikker:

  1. Spis max to portioner – failed
  2. Spis det jeg vil, men halvdelen af tallerkenen skal være med salat hver gang – failed
  3. Spis kun mad fra deres mongolian barbeque med kød og friske grøntsager – succes! Men personalet pøste på af forskellige olier for at give retten smag, hvilket gjorde, at jeg alligevel fik en hel masse kalorier – failed

4. gang er lykkens gang?

4. gang var sidst jeg forsøgte, om det ikke kunne lykkedes at spise lidt mindre end jeg plejer. Det var på vores bryllupsdag. Min plan var at jeg bare ville tage salat og det kød, jeg havde lyst til og så nøjes med en enkelt portion. Det failed også, men der var et lille fremskridt – sådan da. Min 1. portion gik efter planen. Så rejste alle sig for at tage en portion til, og jeg fulgte pænt med. Jeg sad ellers lidt og overvejede, om jeg skulle lade være. Men følte alligevel at det ville være lidt akavet, hvis jeg sad uden noget og de andre spiste videre. Derfor gik jeg efter tallerken nummer 2. Den bestod af lidt peanuts, vindruer og et enkelt bbq ben. Jeg var alligevel lidt stolt, fordi jeg havde trods alt kun havde taget en lille portion.

Snakken gik og vi hyggede os gevaldigt. Men så var det som om at jeg hørte en lille svag stemme fra deres tag-selv is som viskede: Hey you! Eat me! Eaaaat meeeee! Jeg nærmest gik som en zombie hen mod fryseren, tog et glas og fyldte det til randen med forskellig slags is, chokolade sovs og krymmel…suk. Jeg havde opnået intet. Heller ingen forbedringer denne gang.

Buffetsyndrom
Min første portion

Mister kontrollen

Det er ikke fordi at konsekvensen for sådan et restaurant-besøg giver flere kilo på sidebenene. Det plejer at vise sig med ½ kilo ekstra næste dag. Holder jeg skansen, så er det ½ kilo væk dagen efter. Så det gør jo ikke noget. Men det er mere følelsen af, at jeg ikke har kontrol, og ikke kan styre mig. Den er så irriterende. Men trods at så bliver jeg lidt klogere på, hvad der går galt hver gang. Jeg tror at min næste taktik vil være at spise langsomt. Så kan jeg måske nøjes med en portion selvom andre henter deres nummer to. Det må afprøves! 🙂 Der er også sket en stor ændring ift. før vægttabet.

“Jeg har en plan”

En gang var det sådan, at når vi spiste buffet, galdt det om at fylde så meget indenbords, fordi prisen var jo den samme. Derfor gik jeg også fra restauranten med trommesyge og havde det ofte så dårligt, og jeg ønskede at have holdt igen. Det var lige før, at jeg var bange for at skyde tjeneren ned med min knap i bukserne, når vi gik derfra. Sådan er det trods alt ikke mere. Men jeg vil skyde på, at jeg mindst indtager dobbelt så mange kalorier, ift hvad jeg plejer. Det er ikke fordi, at det skal være det samme som på en almindelig hverdag. Men jeg kan mærke, at jeg overspiser, og det generer mig en del. Men jeg nægter at give op. I will overcome! 🙂 Vær sød at krydse fingrene for mig næste gang. Det er ligesom Egon Olsen fra Olsenbanden: “Jeg har en plan”, og så failer han totalt. Men han giver ikke op, og hvem ved, måske vil den ligesom i filmene lykkedes til sidst 🙂