Hjem » Værtinde lav selv kort
Værtinde kort

Værtinde lav selv kort

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Så er jeg klar med min første danske Lav selv kort video. Jeg startede med et ret simpelt kort som kan vedlægges en værtindegave. Jeg husker, da jeg i sin tid arbejdede i en boghandel, at vi solgte en del kort. Små og store. Jeg kom i tanke om at jeg alt for sjældent laver små kort. De mindste plejer at være A6 størrelse, og det er egentlig rigeligt stort, hvis det blot skal vedlægges en lille æske chokolade eller en blomst. 

Læs flere af mine blogindlæg her

Youtube kanal

Jeg har længe tænkt på at lave en dansk Youtube kanal, da jeg selv har haft svært ved at finde danske videoer om lav selv kort og papirklip. Så i vinterferien tog jeg mig sammen og lavede denne video. Da jeg plejer at lave engelske videoer, føltes det lidt sært at skulle snakke dansk. Jeg tog mig selv i at snakke løs om alle mulige småting, så jeg måtte redigere en del fra, for at videoen ikke blev for lang 😊

Jeg har lavet kort i en del år. Jeg var engang på kursus hos et par hollandske søstre, som lærte fra sig. Det var spændende og jeg blev totalt grebet af det. Det var også en hobby, som jeg nemt kunne sætte mig ind i. Det tog ikke lang tid før at jeg fik lavet de første kort. Jeg blev hurtig bedre til teknikkerne og i dag har jeg lavet mange til fødselsdag og andre lejligheder.

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy