Vand og tykmælk blandes i en skål og gæren opløses heri.
6,5 dl vand, 1 dl tykmælk, 15 g gær
Honning, olivenolie og salt tilsættes.
1 spsk honning, 1 spsk olivenolie, 15 g salt
Rør rundt indtil honningen er nogenlunde opløst.
Tilsæt hvedemelet.
550 g hvedemel
Kernerne blandes i en lille skål og hældes i dejen.
25 g solsikkekerner, 25 g græskarkerner, 25 g hørfrø
Til sidst tilsættes speltmelet.
350 g fuldkornsspeltmel
Dejen æltes godt med hænderne, en træske eller som jeg plejer: i røremaskinen. Dejen virker ret klistret, og man tror, at der ikke er mel nok i dejen. Men hvis du ælter længe nok, ændrer den sig. Jeg plejer at ælte den i ca. 10-15 min. i røremaskinen, eller indtil dejen slipper skålens kanter og kun hænger fast i bunden.
Hæld dejen i en skål med låg og sæt den i køleskabet til næste dag.
Du kan også sætte den udenfor eller i kælderen og lade den hæve i 6-8 timer v/ 8-10 grader.
Når dejen er hævet, tages den ud af køleskabet og skal lige stå og sunde sig 1 time, inden du begynder at arbejde med den.
Vælt dejen ud på et meldrysset bord og del den evt. i 2 dele.
Træk forsigtigt dejen til en aflang pølse og del hver portion i 8 dele. Så får du 16 boller. Du kan også bare skære bollerne ud af den store klump dej. De må gerne være lidt rustikke og skal ikke formes ligesom f.eks. fødselsdagsboller.
Sæt til sidst bollerne over på et par bageplader. De behøvedes ikke at efterhæve, inden de bages.
Forvarm ovnen til 240 grader og bollerne bages i ca. 10-12 minutter. De er færdigbagt, når de er gyldne, og de lyder hule, når man banker let på dem.