Så er det vist tid til et lille blogindlæg igen. Jeg fik langt om længe lavet en lille Youtube video til min kanal her forleden dag. Jeg har igennem årenes løb haft gang i Youtube løbende, men det er noget jeg har arbejdet med sådan lidt on/off i perioder. Desværre har jeg ikke så meget tid til alle de kreative ting, som jeg gerne ville arbejde med. Men mon ikke det kommer en dag? Om ikke andet så den dag jeg bliver pensionist 😀
I videoen viser jeg et bud på en lækker frokost med en blanding af kød og plantebaseret pålæg, og så lidt til den søde tand. Det er en ret typisk frokost for mit vedkomne, da jeg elsker rugbrødsmadder. Det er lidt akavet for mig at stå foran kameraet og snakke. Men sådan som jeg er i videoen, er jeg også privat. Lidt fjollet eller hvad man nu kan kalde det. Jeg kunne godt spille rollen som den seriøse diætist. Men konceptet bag Lailas Workshop er, at det er en personlig blog, hvor man oplever mig både privat og ind i mellem med diætistbrillerne på. Det er sådan jeg bedst selv kan lide det. Jeg ønsker ikke at sætte mig selv på en piedistal, fordi min balance er ret dårlig. Så jeg ender bare med hovedet begravet i muldjorden og stængerne strittende som et par hvide kineserpinde op i luften.
Nyt job
Jeg nåede knap nok at lande på benene efter min uddannelse endte inden at den første jobmulighed bød sig. Dette er jeg utroligt glad for, da jeg frygtede, at tiden som jobsøgende ville blive lang og sej. Men nej nej sådan skulle det ikke gå. Så idag arbejder jeg bland andet med mennesker, som gerne vil tabe sig. Dette er jo bare skønt! Det giver god erfaring, som man virkelig har brug efter flere år på skolebænken. Nu er det tid til at smide bøgerne på nakken og tage et menneske i hånden. Så kan vi sammen begive os ud på en forandringsrejse. Lige som jeg selv er i færd med. Du viser vej, men jeg holder dig i hånden, så du ikke falder. Sådan ser jeg på det. Det er min tilgang. Jeg har ofte kun 1 times tid til en samtale. Så det er med at få så meget ud af den tid som muligt. Jeg kan godt mærke at jeg skal lige finde rytmen, da jeg er ude af takt ind i mellem.
Orkanens øje
Jeg husker, hvordan jeg sidste år forudså 2019 som et år hvor der ville ske store forandringer i mit liv. Især fordi at min uddannelse fik en ende. Jeg føler, at jeg står lige midt i det nu. Nyt job, nyt kollegaer, nye oplevelser og nye rutiner. Det kræver et vis overskud til al den forandring. Jeg elsker at skabe noget og at være kreativ. Men omvendt har jeg også behov for ro og genkendelighed. Den er der ikke så meget af lige nu, da jeg oplever så meget nyt hver dag. Men jeg ved, at det kommer. Det gør det altid. Det har man brug for. Lige så vel som man kan have brug for nye udfordringer. Det er en balancegang, som man lærer at finde. Jeg syntes at jo ældre man bliver, jo mere bevidst bliver man om, at det er vigtigt. At fare vild i vildmarken men også at finde vejen hjem igen.