Hjem » Desserter, der mætter meget
Billedet viser en pige, som peger på 4 desserter

Desserter, der mætter meget

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Vil man gerne tabe sig, kan det være en god ide at gå op i, hvilken mad, der giver god mæthed. I denne artikel kigger vi på nogle forskellige proteinrige desserter, der mætter meget fra Lidl. Bemærk at dette ikke er et sponsoreret blogindlæg.

Se nogle af mine spændende dessert opskrifter her

Proteinrige desserter fra Milbona

Lidl har deres egne varemærker og heriblandt mejerimærket Milbona. Dette er bl.a. kendt for flere prisvindende produkter som Milbona hytteost og -kakaomælk. Milbona har lavet nogle små desserter, der mætter a 200 gram pr stk. Disse kaldes “High Protein Pudding eller High Protein Milk Product”. Navnet fortæller, at de findes som budding og yoghurt. Disse er interessante pga. deres høje indhold af protein. Det vil sige, at de har en god mæthedseffekt. Hver dessert indeholde 20 g protein. De indeholder optil ~150 kcal pr stk. Prisen varierer fra 6,95 – 11,95 kr. pr. stk.

De er ikke tilsat sukker, men er så i stedet sødet med acesulfamkalium og sucralose. Disse sødemidler giver ingen kalorier og søder meget mere end sukker. Derfor er indholdet begrænset. Har du diabetes, vil disse sødemidler ikke påvirke dit blodsukker.

Fedtindholdet ligger på 1,5 %, hvilket også er maxgrænsen for danske yoghurtprodukter, som må bruge Nøglehulsmærket. Desserterne bliver produceret i Tyskland og med tysk laktosefri mælk. De findes i forskellige smagsvarianter. Buddingen findes med vanilje, chokolade og karamelsmag. Yoghurterne findes smage som blåbær, kirsebær, appelsin og hindbær.

Mangler du lidt til den søde tand, et lille mellemmåltid eller en dessert i weekenden efter aftensmaden, så kunne disse buddinger og yoghurt være et fint alternativ.

Find inspirerende opskrifter på snacks her

Lidt om protein

Protein er vigtigt for at kroppen fungerer, da vi bruger protein til opbygning og vedligehold af celler samt produktion af hormoner og enzymer. Vi er afhængige af at spise os til den mængde protein, som kroppen har brug for. Derfor at det et næringsstof, vi ikke kan undvære i kosten. Protein findes særligt i kød, fisk, fjerkræ, bælgfrugter, mejeriprodukter, frø og nødder.

Protein har desuden den egenskab, at det er det næringsstof ud af 3: Protein, fedt og kulhydrat, som mætter os mest. Det kan være gavnligt at vide, når man gerne vil arbejde på et vægttab. Mad med protein vil mætte mere end fx mad med højt indhold af fedt. Sult er for mange et naturligt signal om, at vi skal spise. Hvis mad ikke mætter særligt meget, vil vi spise mere af den, indtil den gør. Derfor giver det god mening at spise mad, som mætter, så vi kan nøjes med at spise mindre mad. Du skal nemlig være i kalorieunderskud for at opnå et vægttab. Derfor vil det også kunne hjælpe dig, at din kost indeholder enkelte fødevarer med et højt proteinindhold.

Kilder

Efterlad en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy