Forleden dag havde min mand og jeg bryllupsdag. Vi inviterede svigerfamilien på restaurant for at fejre det. Det blev på den lokale kineserrestaurant, da det er sådan et hyggeligt sted nede ved havnen. Vi har været der flere gange før, så menuen er godt kendt. Eller det vil sige, at jeg som så ofte før ender med at vælge buffeten. En pris og så kan man ellers spise, det man vil. Det lyder jo som en god deal. Det er det vel også, hvis man kigger på mængden af mad, man kan få for pengene. Spørgsmålet er bare, hvor god en deal det er ift. at tabe sig i vægt. Blev jeg mon offer for buffet syndromet?
De gode intentioner
Jeg tror endnu ikke det er lykkedes mig at gå derfra uden at spise for meget – altså mere end jeg plejer. Det er nok heller ikke så usædvanligt. Men jeg ønsker hver gang at min plan holder. Jeg plejer nemlig at tænke på, hvordan jeg vil håndtere spisningen, inden vi tager afsted. Jeg forestiller mig, hvad jeg vil tage fra buffeten og hvor meget. Jeg har prøvet flere taktikker:
- Spis max to portioner – failed
- Spis det jeg vil, men halvdelen af tallerkenen skal være med salat hver gang – failed
- Spis kun mad fra deres mongolian barbeque med kød og friske grøntsager – succes! Men personalet pøste på af forskellige olier for at give retten smag, hvilket gjorde, at jeg alligevel fik en hel masse kalorier – failed
Se flere artikler om vægttab og strategier her
4. gang er lykkens gang?
4. gang var sidst jeg forsøgte, om det ikke kunne lykkedes at spise lidt mindre end jeg plejer. Det var på vores bryllupsdag. Min plan var at jeg bare ville tage salat og det kød, jeg havde lyst til og så nøjes med en enkelt portion. Det failed også, men der var et lille fremskridt – sådan da. Min 1. portion gik efter planen. Så rejste alle sig for at tage en portion til, og jeg fulgte pænt med. Buffet syndromet længe leve! Jeg sad ellers lidt og overvejede, om jeg skulle lade være. Men følte alligevel at det ville være lidt akavet, hvis jeg sad uden noget og de andre spiste videre. Derfor gik jeg efter tallerken nummer 2. Den bestod af lidt peanuts, vindruer og et enkelt bbq ben. Jeg var alligevel lidt stolt, fordi jeg havde trods alt kun havde taget en lille portion.
Snakken gik og vi hyggede os gevaldigt. Men så var det som om at jeg hørte en lille svag stemme fra deres tag-selv is som viskede: Hey you! Eat me! Eaaaat meeeee! Jeg nærmest gik som en zombie hen mod fryseren, tog et glas og fyldte det til randen med forskellig slags is, chokolade sovs og krymmel…suk. Jeg havde opnået intet. Heller ingen forbedringer denne gang.
Mister kontrollen
Det er ikke fordi at konsekvensen for sådan et restaurant-besøg giver flere kilo på sidebenene. Det plejer at vise sig med ½ kilo ekstra næste dag. Holder jeg skansen, så er det ½ kilo væk dagen efter. Så det gør jo ikke noget. Men det er mere følelsen af, at jeg ikke har kontrol, og ikke kan styre mig. Den er så irriterende. Men trods at så bliver jeg lidt klogere på, hvad der går galt hver gang. Jeg tror at min næste taktik vil være at spise langsomt. Så kan jeg måske nøjes med en portion selvom andre henter deres nummer to. Det må afprøves! 🙂 Der er også sket en stor ændring ift. før vægttabet.
“Jeg har en plan”
En gang var det sådan, at når vi spiste buffet, galdt det om at fylde så meget indenbords, fordi prisen var jo den samme. Derfor gik jeg også fra restauranten med trommesyge og havde det ofte så dårligt, og jeg ønskede at have holdt igen. Det var lige før, at jeg var bange for at skyde tjeneren ned med min knap i bukserne, når vi gik derfra. Sådan er det trods alt ikke mere. Men jeg vil skyde på, at jeg mindst indtager dobbelt så mange kalorier, ift hvad jeg plejer. Det er ikke fordi, at det skal være det samme som på en almindelig hverdag. Men jeg kan mærke, at jeg overspiser, og det generer mig en del. Men jeg nægter at give op. I will overcome! 🙂 Vær sød at krydse fingrene for mig næste gang. Det er ligesom Egon Olsen fra Olsenbanden: “Jeg har en plan”, og så failer han totalt. Men han giver ikke op, og hvem ved, måske vil den ligesom i filmene lykkedes til sidst 🙂