Nu nærmer vi os så småt decembermåned. For mindst en måneds tid siden spottede jeg det første juleslik i dagligvarebutikkerne. Det er ligesom, når de først har taget hul på gotterierne, så bliver det bare til mere og mere. Til sidst bugner butikkerne af slik, julesmåkager, julekalendere med slik osv. Har I lagt mærke til hvor kreative, de er blevet til at lave de forskellige julekalendere? Det er noget for alle – både børn, voksne, dyre og billige udgaver. Er man ikke til slik, kan man da bare købe en anden type med øl, te, makeup eller hvad ved jeg.
“Hun kom, hun så, hun åd og gik derfra med trommesyge.”
Chokoladetyven
Som barn fik vi også en chokoladekalender og nogle gange flere når bedsteforældrene gav dem i gave. Julekalenderne havde ligesom idag fine julemotiver og indholdet bestod af den sødeste mælkechokolade. Næsten så sød at man bagefter måtte skylle ned med mindst en liter mælk – komælk var det den gang. Sødmælk++ :). Nummer 24 var ofte ekstra stor. Så var der noget at glæde sig til, som var med til at gøre juledag endnu mere speciel. Tålmodighed siger jeg jer. Det skulle der til for ikke at blive fristet til at åbne flere af lågerne. Skal jeg være helt ærlig, kan jeg ikke huske en eneste december måned, hvor jeg kunne undstå fristelsen at åbne flere låger. Jeg kan huske, hvordan jeg prøvede alle mulige smarte teknikker til at få åbnet lågerne, så det ikke kunne ses. Jeg vidste også, at hvis jeg spiste al chokoladen bag lågen, ville jeg blive skuffet, når den endelige dato så kom, og lågen var tom. Nogle gange var chokoladen på størrelse med en krumme efter jeg havde haft fat i samme låge flere gange.
“Teen har hjulpet mig i sin tid med at nedbragt mit mælkeforbrug.”
Jeg husker, da vi en dag i december som sædvanligt hentede mælk på en nærliggende gård. Min mor skulle bare lige snakke 5 minutter med bondekonen. Men det var også tid nok for en “professionel”. Jeg nåede i et split sekund at overtale hendes søn til, at vi skulle plyndre hans chokoladekalender. Jeg tænker tit tilbage på, at det måtte være ligesom at se en mejetærsker med turboen slået til. Hun kom, hun så, hun åd og gik derfra med trommesyge. Mission accompliced!
Taktikken som virker
Nu ville jeg gerne fortælle jer at heldigvis er den tid long gone, og idag er det anderledes. Tja, gid det var så vel. Det er godt nok et par år siden, at jeg har haft en chokoladejulekalender. Men jeg har stadig været i trediverne, da jeg atter engang prøvede alle mulige teknikker af for at min mand, som så sødt havde købt en chokoladejulekalender til mig, ikke opdagede, at jeg havde plyndret den. Pinligt hva? Især da han opdagede det. Men med tid kommer råd. Ved I hvad jeg gør idag? Chokoladekalenderen er skrottet til fordel for en julekalender med forskellige tebreve. Kedeligt ikke? Men det virker. For hvem gider at springe foran og plyndre den? Men jeg elsker nu også te. Teen har hjulpet mig med i sin tid at få nedbragt mit mælkeforbrug fra 2-3 liter dagligt til nu at være 1 glas mælk om morgenen. På den måde begyndte mit vægttab at sætte igang. Det var ligesom med så mange andre ting blevet en vane at drikke mælk, hver gang tørsten meldte sig.
Et lille skridt, som gør en stor forskel. Det er det skridt, som kan få stor betydning for vægttabet – at se på de forandringer, som bare tæller for alvor i kalorieregnskabet. Nogle gange skal der blot et par justeringer til og så kører bilen med 150 km i timen. Andre gange kigger man lidt dybere ned i brønden for at finde bilnøglerne. De er der. Man kan se dem ligge der på bunden på en solskinsdag. Kan du nå dem?