Så er det tid til en lille nem opskrift på laksefrikadeller. Har du aldrig lavet fiskefrikadeller før, så bare tænkt på, hvordan man laver almindelige frikadeller og så blot udskift kalv- og svinekød med fisk. Totalt easy. Når jeg har lavet disse frikadeller, ryger de som regel i fryseren. Derefter kan de nemt tages op og bruges som pålæg på en rugbrødsmad.
Jamen de er da trekantede?
Så en anden lille ting. Læg lige mærke til formen. Jeps, du så rigtigt. De er trekantede. Det var et smart lille kokketrick jeg lærte, da jeg var i praktik på Struer Højskole tidligere i år. Det smarte er, at når man steger dem, får de en ensartet stegeskorpe over det hele. Det bliver de ikke ringere af.