Hjem » Bananbrød med hvidhvede og chokolade uhmmm…
Bananbrød

Bananbrød med hvidhvede og chokolade uhmmm…

af Laila
Udgivet: Sidst opdateret den

Bananbrød stammer så vidt jeg kan læse mig frem til fra USA. På de amerikanske opskriftblogs er det en af de opskrifter, man bare altid finder. Derfor blev jeg også ret nysgerrig på smag og hvad det er der gør dette brød så populært. Den originale opskrift indeholder en del kalorier fra sukker, nødder og den mørke chokolade. Nogle af de opskrifter jeg har stødt på er nærmest som en ren kageopskrift. Man kan se at folk eksperimenterer. Nogle gange går det mere og mere i retningen af at “brødet” skal være sødere og have et højere fedtindhold – ligesom en kage.

Brød eller kage?

Jeg har prøvet nogle forskellige opskrifter og sammensat dem på kryds og tværs. Denne kombination vil jeg dele med jer, da den giver det allerbedste resultat. Jeg må sige, at den er virkelig god. Indholdet af sødme er tilstede, men det dominerer ikke, og derfor kan man fint kalde det et brød. Men alligevel ikke et brød, som man lige ville give en skive ost eller en teske marmelade. Det kan spises, som det er. Jeg har undladt nødder, for simpelthen at spare kalorier. Men det står klart at lidt knas gør altid godt og udfordrer teksturen. Den knasende fornemmelse kommer istedet fra den sprøde skorpe.

Sensorikken rykker!

Det er virkelig et lækkert blødt, sprødt brød med rigelig smag af både banan og chokolade. Jeg håber virkelig, at I vil prøve denne opskrift, for jeg syntes simpelhen, at det er så godt et alternativ til kagen fra bageren eller en stor muffin fra tankstationen. 1 skive indeholder ca. 150 kcal, så det passer rigtigt fint som et mellemmåltid, når man gerne vil af med lidt sul på kroppen ligesom jeg 🙂

Ombytningsliste:

  • Mælk kan fint erstattes med vegetabilske produkter som ris-, mandel- eller soyamælk
  • Chokoladen kan erstattes med bær eller frugt som pærer- eller æblestykker
  • Fuldkornsmelet hvidhvede kan ombyttes til grahamsmel

Bananbrød med chokolade

Udskriv

Ingredienser

  • 2 mellem banan
  • 1,5 dl havregryn
  • 2 dl hvid hvedemel fuldkornsmel
  • 50 g perfect Fit ISIS
  • 2 dl hvedemel
  • 2 dl minimælk
  • 2 spsk becel
  • 2 spsk honning
  • 2 x 1 tsk natron
  • 1 tsk kanel stødt
  • 0,5 tsk salt
  • 60 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader
  • Alle tørre ingredienser blandes i en skål (havregryn, hvedemel, Perfect fit, hvidhvede, kanel, natron og salt
  • Alle våde ingredienser røres i skålen med de tørrer (becel, honning og mælk).
  • Bananerne moses med en gaffel og røres forsigtigt i dejen.
  • Chokoladen hakkes og blandes i dejen.
  • En rugbrød- eller franskbrødsform beklædes med bagepapir.
  • Dejen hældes i formen
  • Bag brødet på nederst rille på en bagerist i ca. 45 minutter
  • Brødet tages ud af formen og sættes til at afkøle 5-10 min inden det skæres.

Andre relevante artikler

Efterlad en kommentar

Opskrift Vurdering




Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accept Læs mere

Privacy & Cookies Policy