Rød linsegryde – en nem og billig vegetarisk ret
Denne her opskrift på Stærk rød linsegryde er en utrolig velsmagende ret med masser af umamismag, selvom den ikke indeholder kød. Det er en god ret for dem, som har lyst til at prøve at smage kødfri hverdagsmad, som er let at lave.
Den er lavet med inspiration fra både det indiske, thalianske og japanske køkken. Retten kan fint erstatte kødsauce i flere retter såsom spaghetti med kødsovs, fyldte pandekager, lasagne og bagt kartoffelmos med kødsovs (Shepherds Pie). Dog skal der nok skrues lidt ned fra chilien.
Retten bliver stærk, men igen afhænger det af chiliens styrke. Er du ikke til stærk mad, kan du blot udlade den.
Se flere spændende opskrifter på aftensmad her
Der er nogle særlige produkter, som gør denne ret særdeles velsmagende:
Golden Curry
Golden Curry er en klassisk japansk karryblanding, som bruges i mange retter. Den smager anderledes end fx indisk karry.
Fisk sauce
Fiskesauce som også kaldes for Asiens salt er lavet af fermenterede saltede ansjoser og giver umami til retten.
MSG
MSG eller Monosodium glutamate er kendt som “Det tredje krydderi”. Dette er en smagsforstærker, som ofte bruges i det asiatiske køkken. Dette produkt hjælper til at fremhæve umamismagen i retten.
Perfekte brune ris i en Instant Pot
Du kan lave perfekte brune ris i en Instant pot. Det tager 15 minutter at lave modsat 25-30 minutter i en gryde. De skal trække i 5 minutter i Instant potten. Derefter har du de lækre ris klar til at spise sammen med Stærk rød linsegryde.
Det smarte ved at bruge en Instant pot, ud over den lækre mad du kan lave i den, er bla. at du kan gå fra den. Du behøves ikke holde øje med om den koger over, ligesom du må gøre, når der koges ris i en gryde.
Stærk rød linsegryde
Ingredienser
- 1 spsk olie
- 4 fed hvidløg
- 2 chilipeber stærk
- 1 spsk gurkemeje
- 1 spsk spidskommen
- 1 tsk koriander
- 1 tsk chilipulver
- 1 spsk karrypulver
- 1 spsk garam masala
- 200 g røde linser
- 1 tsk grøntsagsboullonpulver
- 1 tern golden curry mild
- 1 ds hakket tomat
- 500 ml vand
- 1 tsk salt
- 1 spsk fish sauce
- 1 tsk Monosodium Glutamate – msg
- 1 tsk honning
- 1 ds kokosmælk lille dåse
- 1 spsk mandelbutter
Ris
- 2½ dl brune ris
- 2½ dl vand
- ½ tsk salt
Sådan gør du
- Varm olien i en sautepande
- Svits hvidløg og chili i 1 minut i olien
- Tilsæt krydderierne, linser, boullionpulver, hakket tomat, vand og 1 golden curry tern
- Lad retten koge i ca 25 minutter og rør af og til
- Smag til med salt, kokosmælk, fish sauce, msg, mandelbutter og honning
Ris
- Trykkog risene i Instant pot i 15 minuter med 5 minutter release, hvis du har sådan en eller følg blot anvisningen på posen
Video
Ingredients
Directions