I år skal være en jul uden sul, er der sikkert mange som tænker eller drømmer om. For hvem har ikke lige prøvet det der med, at vægten er øget 3-4 kilo i januar? Der er en grund til at aviser og magasiner alle har årets nye trendy kur på forsiden. De er klar over, at mange laver et nytårsfortsæt om, at ville tabe lidt kg i det nye år. Det lykkedes også nogle at tabe sig efter jul. Man er efterhånden blevet godt træt af julemad og ser frem til en lidt “lettere” hverdag.
De mystiske kg
Men hvor kommer de mystiske kg så fra, som sætter sig i løbet af året? Undersøgelser har vist, at selvom vi tager på i julen og taber os efterfølgende, så vejer vi alligevel en lille smule mere end før. Det kan være så lidt som 0,5 kg. Det er ikke sikkert, at man tænker så meget over det, fordi vægten er nogenlunde, som den plejer – og 0,5 kg er da ikke så meget vel? Men hvis du nu forestiller dig, at hvert år stiger din vægt med 0,5 kg. Så kan det i løbet af 10 år blive til 5 kg. Det lyder måske heller ikke så slemt, men hvad nu hvis de 0,5 kg bliver til 1 kg. Danskerne har ca. 5-6 uger om året til ferie. Så måske er det nærmere 10+ kg på 10 år!
“Prøv at tænke over hvad og hvor meget mad du spiser i weekend eller ferie kontra hverdag.”
Myter
Der er et ordsprog, som siger noget med: “At det ikke er maden mellem jul og nytår som feder. Det er alt det andet mellem nytår og jul”. Men denne påstand er en myte. Det er særligt i ferierne eller perioder, hvor vi holder fri, at risikoen for at tage på stiger. Hverdagen er lige pludselig anderledes og vi følger et andet sæt spisevaner. Vi spiser mere, end vi plejer. Vi spiser oftere eller sidder længere tid over maden. Der er andre retter på bordet etc.
Prøv at tænke over hvad og hvor meget mad du spiser eller drikker i weekend eller ferie kontra hverdag. Er der forskel? Ja sikkert. Det er der for de fleste. Men det er ikke noget, vi tænker så meget over. Det er bare en vane. Derfor kan det også være svært for os at få øje på, hvor de ekstra kg kommer fra. Vi er desuden rigtig gode til at give os selv “lov til” at spise mere i disse perioder. Det har vi jo fortjent, fordi nu skal der hygges og slappes af. Hygge kan sagtens for mange mennesker være relateret til at spise mere mad.
Nogle lider af “Det sidste måltidssyndome”. Dette kan du læse om i denne artikel.
Underrapportering
Hos diætisten fortæller man: “Jeg spiser ikke særligt meget” efterfulgt af en opremsning af kosten i løbet af en hverdag, som sikkert heller ikke lyder af for meget. Men de mystiske kg kommer af noget, og dette kan sagtens være “rester” fra overspisning i ferier og weekend.
Desuden er vores spisevaner netop det de kaldes: Vaner! – og disse kører nærmest på automatik. Det er ikke noget, vi tænker så meget over. Det er bare noget vi gør. Derfor er det heller ikke lige dem, vi husker allerbedst, når man sidder og skal opremse sin dagskost hos diætisten. Det kan være ret svært at huske, hvad man helt præcist har spist og hvor meget. Prøv bare at tænk et par dage tilbage, og se om du kan huske, hvad du spiste. Det kaldes i fagsprog for underrapportering og er helt normalt. Det gør alle.
Årsagen til de ekstra kg
Hvis du undrer dig over, at du årligt tager på, ligger årsagen til de ekstra kg måske lige her. Det er ikke hverdagen, som er problemet. Det er den forskel på mængde og mad, som er mellem hverdag og ferie. Hermed ikke sagt, at ferien skal ligne hverdagen. Men det kan være vigtigt at arbejde på, hvordan man kan hjælpe sig selv til at spise en mindre mængde mad, selvom det er jul. Hvis det lyder kedeligt, så bare rolig. Du behøves nemlig ikke undvære noget. Det handler ikke om alt eller intet. Det handler om at finde en balance imellem det du har lyst til, og det du har behov for.