Leder du efter en hurtig og lækker morgenmad eller frokostmulighed? Prøv denne omelet med avocado og tomat. Den er fyldt med protein, fiber og hjertevenlige fedtstoffer, som kan holde dig mæt og energisk hele dagen.
Sådan gør du
Pisk æg og mælk sammen og steg det på en varm non-stick pande i cirka et minut. Tilsæt skiver af tomat og avocado, krydr med salt og peber og fold omeletten på midten. Meget enkelt ik’? 🙂
Variationsmuligheder
Du kan eksperimentere med forskellige grøntsager eller krydderurter som spinat eller koriander for at tilføje endnu mere smag og næring til din omelet. Den er også god med lidt skinkestrimler eller en rest kylling.
Serveringsforslag
Denne omelet er perfekt bare som den er, eller med en skive brød til eller sammen med lidt frisk frugt eller en lille salat.
Find flere opskrifter på frokost her
Diætistens vurdering
Omelet er en god kilde til protein, hvilket sammen med en skrive rugbrød gør det til et mættende og fyldigt måltid. Tilsætning af avocado giver nogle fedtstoffer, som er vigtige næringsstoffer for kroppen. For at gøre det endnu bedre, kan du bruge fuldkornsrugbrød og tilsætte flere grøntsager.
I de officielle kostråd taler man for at vi dagligt spiser grøntsager – gerne mindst 300 g. Dette måltider får dig til at spise grøntsager allerede fra første måltid. Rugbrødet er desuden en god kilde til fuldkorn, som indeholder mange vigtige vitaminer, mineraler og kostfiber.
I det hele taget elsker jeg at lave omelet eller æggekage. Det er fordi at det kræver kun få ingredienser og man kan bruge alverdens rester. Hvad kan man ikke lige komme i en æggekage? 🙂 … og så er det hurtig at bikse sammen. En omelet tager kun få minutter. Det er vigtigt ikke at give den for længe tid på panden, da den bliver tør og stiv. Jeg har ofte oplevet at få serveret en omelet eller scramble eggs som har fået et minut for længe på panden. Det er ikke den bedste smagsoplevelse.
Kort sagt
Med blot nogle få enkle ingredienser kan du lave en lækker og fyldig omelet med avocado og tomat på få minutter.
Omelet med avocado og tomat
Ingredienser
- 2 æg
- ½ dl minimælk eller plantedrik
- 5 cherrytomater 50 g
- ½ avocado 70 g
- Lidt salt og peber
- 1 skive rugbrød 50 g
Sådan gør du
- Pisk æg og mælk sammen2 æg, ½ dl minimælk
- Kom æggemassen på en varm tør slip-let pande og steg omeletten i ca. 1 minut
- Skær tomater i halve og avocado i skiver og læg det på omeletten5 cherrytomater, ½ avocado
- Krydder med lidt salt og peberLidt salt og peber
- Fold omeletten sammen til en halvmåne og lad den stege ½ minut.
- Server omeletten med ristet rugbrød.1 skive rugbrød